GeorgBrandesLevned_1908

OPGANG I INDFLYDELSE

l. Mine gamle Forældre fejrede i Januar 1891 deres Guld­ bryllupsdag med en lille Festlighed, hvori jeg med nogen Vemod deltog. Jeg skyldte dem, i min Opvækst at have havt et virke­ ligt Hjem, hvad poetisk kaldes en Arne. Arnen er jo ikke Stene, men Hjerter. Og jeg følte det, midt i adskillig Mod­ gang og under smerteligt Tab, som en Lykke at have faaet Lov til at beholde mine Forældre. Alt paa Jorden er jo saa usikkert, og har man noget Godt, lever man i stadig Angst for at miste det. Trods al Uro, jeg havde følt, for at miste dem, havde jeg dem endnu i Behold, og skønt det ikke var deres Fortjeneste, var jeg dem taknemmelig derfor: Næsten alle andre Forhold stiftedes jo fra først af ved en Tilfældighed og fastholdtes i Reglen ved en Beslutning. Forholdet mellem Forældre og Børn var nødvendigt, fordi det var det naturligste Forhold og det dybeste. Vel sagde nogle, at vore Forældre og Opdragere er vore naturlige Fjender. Men det havdeikke været Tilfældet her. Naar jeg saa tilbage over de mange Aar, saa jeg i min Barndom Beskyttelsen, det daglige Brød og den daglige Pleje; i min

Made with