GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 277 og Hoste. Den satte min Arbejdskraft noget ned. Adskillig Tid gik tabt med Besøg fra Sverig og Norge. Et enkelt offenligt Anliggende forsøgte jeg at tage mig af, skønt jeg vidste, min Bestræbelse var til ingen Nytte. Den ulykkelige Marja Zebrikova henvendte sig til mig, før hun fra Paris rejste tilbage til St. Petersborg for at lade sig bortsende til Sibirien, og bad mig lade hendes Flyveskrift om de russiske Tilstandes Ulovligheder og Uretfærdigheder oversætte paa Dansk for at det gennem den danske Kongefamilie kunde komme Czaren for Øje, hvem hun med dengang almindelig russisk Naivetet ansaa for ubekendt med Forholdene. Captajn Sarauw oversatte Teksten for mig, og jeg indrykkede den i Børstidende. Naturligvis blev den hverken læst af danske eller russiske Fyrster, eller hvis den per impossibile blev det, havde det ikke den fjerneste Følge. (Saml. Skr., X. 590). Hvad jeg var Vidne til af offenlige Møder i Kjøbenhavn, gjorde et forskrækkeligt Indtryk. Skolemødet i 1890 beviste for mig blot Vankundighedens uhyre Omfang, dens Uover­ vindelighed indenfor en overskuelig Tid. Grueligt var et Kvindesagsmøde. Et Skjold foran Talerstolen med „Kvinde­ sagen er en Folkesag“ Pauline Worm. En gammel Frøken, der skulde sige et Par Ord til Indledning, fortålte sig saa grundigt, at hun maatte rettes af andre. En Psalme af Ho­ strup „Vi traver frem under Sang“ blev sunget for af Svend Høgsbro, den senere Minister, aandfuld allerede da, der kom til at synge næsten alene, men desværre sang hvinende falsk. Saa et Foredrag paa fem Kvarter, med en Fingers Længde mellem Ordene, om Mændenes Træskhed: de kunde banke deres Koner, sulte dem og Børnene ud, forbyde dem alt muligt (Loven var fæl. — Heldigvis var Sædvanerne bedre). Om hvad Mændene lige saa hyppigt døjer af Kvinder, blev der jo ikke talt. Ud paa Sommeren førtes i Pressen en saakaldt dansk