GeorgBrandesLevned_1908

276

Haarde Tider til Leipzig. Det var en Tid, hvor jeg nødedes til helt at gaa op i Arbejdet. Jeg mindedes Aarestrups Vers: Blomst af Balsaminen! Skænk i mit Glas, hun sagde, dette Genskin paa Dugen er min Nydelse af Vinen. Hvad jeg i den Tid havde af Livsnydelse var kun et Genskin. Jeg havde rigelig Lejlighed til at sammenligne Vanskelig­ hederne ved at behandle det danske og det tyske Sprog. For en Nordbo kommer Ulempen ved det tyske mest af den utaalelige og unaturlige Ordstilling, der slynger Verbet tilbage til Sætningens Slutning, saa man, ret som om en Gaade blev opsat, undertiden kan høre paa tyve Ord i Træk uden at vide om den Mand, hvorom der tales, skal for­ fremmes eller slaas ihjel. I Dansken er Mislydene en Pine, de mange ulidelige Ord med tonløse Udgange else, erne, ene: Forladelse, Retfærdiggørelse, Konerne, Forholdene osv. og saa er der den afskyelige Omstændighed at de tyske Udtryk zu (foran Verber) og dass udtrykkes ved samme Lyd: al. Danske Skribenter, der ikke uafbrudt har deres Opmærksomhed fæstet derpaa — og af dem er der næsten ingen — frem­ bringer derfor en Prosa, hvori at’erne skratter som drejede man en Skralde. Meget ugunstigt er det fremdeles, at som , det relative Pronomen, og som i Betydningen ligesom har samme Ordlyd. Ubekvemt er det endelig, at Partiklen der (Der var engang) og det relative Pronomen der og Ordet der (paa Stedet) staves ganske ens. Det danske Sprog er, naar det ikke skrives med yderste Omhu, overrigt paa Tve­ tydigheder og Mislyd. 4. Jeg var den Sommer syg, led af en uforklarlig Infektion, der varede fra Maj til ind i September med uafbrudt Snue