GeorgBrandesLevned_1908

274 H aarde Tider Jeg overværede Konstitutionsdagen d. 17. Maj i Kristiania, ikke uden Sindsbevægelse ved Skuet. Guttetoget, en poetisk Ide af Bjørnson, var nydeligt, og det Aar var for første Gang Pigerne med. Byen gjorde den Dag et bondeschweizersk Frihedsindtryk paa mig. Stemningen klædte den, og den tog sig ud ganske til sin Fordel. I godt Selskab kørte jeg til Ringerike og saa endelig engang i den smukkeste Aarstid norsk Natur i større Om­ fang. Kørevejen dejlig i Solskin; alle Frugttræer i Blomst, og Duft af Graner. De hvide Fnug fra Fandens Mælke­ bøtter fløj flere Steder gennem Luften tættere end Snefald og bedækkede Jorden som Silkespind, Silkefløjl. Vi besteg Krokkleven dels til Fods, dels til Hest. Udsigten derfra var mægtig, om end naturligvis ikke som Udsigten fra Rigi Kulm. Alligevel mindedes jeg nu og da om Schweiz. I Sundvolden var der et Sted, der nøjagtigt genkaldte Vevey i min Erin­ dring. Fra Højden deroppe laa Land og Vand landkort- agtigt udbredte, og Snefjælde i Horizonten dannede Krans deromkring. Men det var ud paa Natten, at Landskabet virkede paa mig som en Trolddom. Jeg husker ikke mere Enkeltheder, men et Drømmelands-Indtryk, en ny Verden, Glans paa Vand i den lyse Nat, Stier ad hvilke vi gik med Vand paa den ene Side, Fjæld paa den anden og en Himmel, fra hvilken det ene lyse og forjættende Budskab steg ned til mig efter det andet, en Himmel, der ligesom omgav mig og i hvis Himmelrum jeg følte mig baaren. Saa lys havde jeg aldrig set Nat i Danmark. 3. Jeg vendte tilbage til Kjøbenhavn, hvor der paa Casino spiltes et fjantet Stykke imod mig, kaldet Mænd a f Ære,

Made with