GeorgBrandesLevned_1908

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris

261

og skandinaviske Egne, efter min lange Fordybelse i tyske Forhold — paany at faa et fyldigt Indtryk af fransk Væsen og Aandsliv. Skønt Pariserne selv bandede Udstillingen og forsikrede, at den jog dem bort fra Byen, var den for en Fremmed umaadeligt lærerig. Man kunde en Maaned igennem ikke blive træt af at vandre omkring i den. Det mig aandeligt tilgængelige Omraade indskrænkede sig jo næsten til den udstillede Kunst; men den fandtes til Sammenligning fra alle Lande, og den retrospektive Afdeling førte En Frankrigs Historie for Øje fra Aar 1789, til hvis Amindelse det hele store Foretagende jo var sat i Værk. Man levede og aandede fra Morgen til Aften omkring Babelstaarnets Efterfølger, Eiffel- Taarnet, vænnede sig til det,, kom næsten til at holde deraf, skønt det ødelagde Virkningen af gamle fornemme Monu­ menter som Triumfbuen. Der var en smuk Udsigt deroppe fra, og man nød den dobbelt i godt Selskab. Det fattedes ikke. Der var mange elskværdige Skandinaver i Paris, og man traf hinanden dagligt paa Udstillingen. Man følte sig paa Udstillingsterrænet hensat i andre Verdensdele. Vel var hvad der vistes af Algier og Tunis ligesom den meget omtalte Rue du Caire kun interessant for hvem der ikke havde været i Afrika og for dem, hvem det tilfredsstillede at se la danse du ventre. Men det var morsomt at besøge den javanesiske By med de smaa frysende javanesiske Danserinder, der drejede Haandfladerne saa yndefuldt rytmisk, og det var pudsigt at overvære en ana- mitisk Teaterforestilling. Det var kun fire Aar siden jeg havde været daglig Gæst hos Madame Fanny Ephrussi i Meggen. Hendes Hjem og hendes Venner blev under dette Pariserophold min nærmeste Kres. Jules Ephrussi’s smukke Hus paa Place des Etals-Unis aabnede mig gæstfrit sine Døre. Vær­