GeorgBrandesLevned_1908

258

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris Dog mere end de smaa Forhold, der trykkede mig per­ sonligt, nedsloges jeg af Europas hele Tilstand i Hundred- aaret for Udbruddet af den franske Revolution. Natten efter den 14. Juli skrev jeg: Hundredaarsdagen for Bastillens Indtagelse. Hvor ofte i Aarenes Løb drømt om den Dag og om hvorledes den vilde blive fejret af Evropas Folk. Og nu! I Skuffelsernes og Reaktionens Tidsalder blot Mismod. Jeg vilde ikke være med åt fejre Dagen paa Skodsborg, og jeg kom ikke til Paris, som engang var mit Haab. Jeg sad her Søndag i den kvalme By, drak ved Bordet et Glas Champagne med Børnene og lærte dem at sige: Leve Friheden! Det var Alt. Hvilken Jammer i Evropa og intet Lysglimt! Folk synger i Nabolavet Marseillaisen: abreuve nos sillons. Min Religion er mig for hellig til at profaneres med Fraser og Skraal og Viser. Disse Sommernætter i Kjøbenhavn, mens jeg begyndte Udarbejdelsen af Det unge Tyskland , ene i den øde By, træt af Søvnløshed og Sovemidler, var ikke hyggelige. Jeg finder dette Udbrud 4. August Kl. 1 Nat: „Nu forstyrret af Hyl fra Højrepartiet, der paa Sunddampere vender tilbage fra Som­ merfest. O denne larmende og smagløse Menneskehob!“ — 3. Jeg omgikkes paa den Tid enkelte ældre og yngre Militære, der alle havde literære Anlæg, Kaptajn Sørensen, hvis Kampen om Norge jeg tidligt havde anset for et ud­ mærket Værk og hvis Grundighed som Historiker ikke fængslede mig mindre end hans ildfulde Deltagelse i dansk Politik; daværende Kaptajn Rist, der nylig var slaaet igen­ nem med sin fortræffelige Bog En Rekrut fra 64 og hvis Bog Fra Støvlettiden havde røbet en Historiker; Kaptajn, nuværende General, Gerstenberg, der var grundigt inde i russisk Literatur og begejstret for den, medens han, femten Aar førend Europa lærte den russiske Hærs Skrøbeligheder at kende, meddelte mig sit Indtryk af det russiske Officer­ korps’s overordenlige Svagheder.