GeorgBrandesLevned_1908

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris 257 krævede et dygtigt Arbejde, og neppe mindre Tid paa Mod­ tagelse eller Afvisning af Plagerier om Foredrag. Atter og atter havde jeg Anledning til at studse over, i hvilken Grad det var lykkedes at overbevise mine Landsmænd og Lands- mandinder om Demokratiets Velsignelser. En Dame, der anmodede mig om Foredrag i Kvindevalgretsforeningen, af­ tvang mig den Tilstaaelse, at jeg ikke ventede nogen særlig Frelse for Menneskeslægten af den almindelige Stemmeret, og at det for mig ikke i nogen høj Grad kom an paa, om alene de Tobenede af Mandkøn eller tillige de af Kvindekøn stemte. Naar James Watt, sagde jeg, har opfundet Damp­ maskinen og Stephenson Lokomotivet, saa kommer hele Vælgerfolket op at køre. Kun opfindes disse Goder ikke ved Hjælp af Vælgerfolkets Stemmesedler. — Henrik Ibsen sagde dengang til Grev Prozor, at han under Udarbejdelsen af En Folkeffende havde tænkt paa mig som Model. Jeg havde været godtroende som Stockmann og var bleven skeptisk som han. Et nedslaaende indtryk gjorde det paa mig, da jeg i Juli 1889 erfor, at Indtryk fra Polen til da var gaaet i 770 Eksemplarer, Indtryk fra Rusland i 700. Efter at have skrevet i 22 Aar og efter i fire Aar ikke at have udgivet nogen Bog var jeg ikke naaet videre frem end til dette kummerlige Salg. Lidet anede jeg dog den Gang, at jeg efter at have skrevet i 42 Aar — tyve Aar derefter — skulde, naar en billig Udgave af Samlede Skrifter undtages, have nøjagtigt samme ringe Tal af Købere* i de nordiske Lande tilsammen. Det var imidlertid kun retfærdigt. Havde jeg Mistillid til Vælgerfolket, saa var til Gengæld jeg det uendeligt ligegyldig, og jeg havde intet at beklage mig over. Jeg anførte imidlertid dengang sentimentalt for mig selv Victor Hugo’s Vers: J’ai sur tous mes travaux l’affront, Au pied la poudre, au cœur des plaies. Georg Brandes: Levned. III. 17

Made with