GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 371 lader mig en eneste Fjende; jeg har aldrig gjort noget Men­ neske noget Godt. 36. Det Aar var vanskeligt for mig; jeg maatte anvende al min Omtanke paa at dække det daglige Behov, arbejde rast­ løst paa Artikler, der kunde skaffe Penge til Huse til den bestemte Dag, da Leje skulde betales eller en uundgaaelig Udgift bestrides. Undertiden tog Næringssorgen et Øjeblik Modet fra mig. I August skrev jeg: „Om mine egne Sorger tør jeg ikke oplade Munden. Det blev ellers som den sorte Strøm, der flyder ud af Madame Bovary’s Mund, da Ligets Hoved flyttes.“ Jeg mindedes Apollonius af Tyana’s Ord: Naar du er fattig, da vær en Mand, naar du er rig, et Menneske. En uforholdsmæssig Tid tog min Korrespondance mig allerede da. Alt som mit Navn blev mere kendt, henvendte flere og flere Mennesker fra de forskellige Lande sig til mig om Oplysninger eller Tjenester. Paa det Tidspunkt begyndte min Brevveksling med Rusland. Den første, som skrev til mig, undertegnede sig X. Klendo. Brevskriveren var en Entusiast for Lassalle, som følte sig oprørt af Sophia Solntzev’s Publikationer om ham og vilde give mig Materiale til Imødegaaelse deraf. I mit første Brev forekom de Ord, at Frihedskærlighed hos Rus­ lands unge Mænd ikke var mig ny. — Meget muligt, lød Svaret, men det angaar ikke mig; thi jeg er Bedstemoder. — Damen var paa engang revolutionær og forsigtig; hun bad mig om en Dæk-Adresse, til hvilken hun kunde skrive, da mit Navn ikke hørte til de velsete; bad mig desuden, aldrig at undertegne nogen Skrivelse til hende, men skrev selv tæt­ skrevne Breve paa tyve Sider. 24*