GeorgBrandesLevned_1907

370 Arbejde og Anerkendelse Hele Sommeren gik for mig med de vidtløftige For­ arbejder til min lille Afhandling Goethe og Danmark , der krævede mere Studium end det ses paa den, og med Gen­ nemlæsningen af Honoré de Balzacs halvhundrede Bind Ro­ maner, Noveller, Dramer, hans Breve og Skrifterne om ham, en ringe Del af Forarbejdet til Hovedstrømningernes femte Del. Fra Norden kom det Aar betydelige Bøger, som viste, at den frigørende Literaturretning snart havde sejret; fra Sverig Strindbergs Roda Rummet, fra Danmark J. P. Jacob­ sens Niels Lyhne. Kristian Elster havde fra Trondhjem skrevet mig til og bedet mig om Anbefaling til et Rejse­ stipendium; vi stod i venskabelig Forbindelse. Ogsaa han var en af dem, som traadte i frigørende Ideers Tjeneste; hans Tora Trondal og Romanen Farlige Folk, som han dengang skrev paa, gav Varsler, hvilke desværre hans alt­ for tidlige Død hindrede ham i at indfri. I Beyles Rouge et Noir læste jeg i de Dage denne Ytring af Mathilde de la Mole: Mon esprit, f y crois, car je leur fa is peur évidemment å tous. S ’ils osent aborder un sujet sérieux, an bout de cinq minules de conversation ils arrivent tout hors d’haleine et comme fa isa n t une grande découverte, d une chose que je leur repéte depuis une heure. — Det forekom mig dengang, at hvis man erstattede Ordet „en Time“ med „et Aarti“, passede Vendingen paa mig. Og den Omstændighed at de fleste, jeg i Norden havde paavirket, tog Afstand fra mig eller vendte sig imod mig, syntes mig ikke at tale derimod. Med Hensyn derpaa anførte jeg for mig selv en lille Historie, der en Aften i Berlin blev fortalt i russisk Selskab: En Russer i Odessa laa for Døden. Paa Dødslejet sagde han: Græd ikke, vær rolige, som jeg døer roligt. Jeg véd, at jeg ikke efter-