GeorgBrandesLevned_1907

362

Arbejde og Anerkendelse die verbindlichsten Dinge, und ich stehe da, ganz glücklich über die so warme Anerkennung eines Kenners. Nu modtog Frits Thaulow mig i Kristiania. Det passede for ham at være Familiefader, bredt og godmodigt som hans Væsen var. Thaulow sagde en Dag til mig: De har vel set Deres Ven H.P — Er det Millionæren? Jeg kender ham ikke. — Naa, ikke det? sagde Thaulow. — Dagen efter, da jeg sad til Bords med Sofus Aars, Forfatteren til Jagthistorierne I Skoven, sagde denne til mig: De har naturligvis set H .? Hvorledes synes De om ham? — Jeg gav samme Svar. — Men da den tredie og fjerde Person udspurgte mig om mit Forhold til H., blev jeg opmærksom, og det viste sig, at denne Rigmand kun havde været anonym for mig, men havde ladet Alverden gører, der havde skænket mig en Pariserrejse og Op­ holdet (122 Mark -f- 200 Francs). Jeg gjorde ham mit Pligtbesøg, og afslog hans Indbydelse til en større Fest, som han havde anordnet for mig. 29. Gennem sine Sønner havde Stortingspræsidenten Johan Sverdrup mange Gange ladet mig hilse. Denne Mand, hvis politiske Indflydelse var den største i Norge og den største, nogen enkelt Mand udøvede i Norden, havde længe syssel­ sat mig. Jeg havde dannet mig den Forestilling at han var en sjældent skarp Intelligens og en sjældent fast Karakter. Intet af disse Udtryk passede paa ham; han var i smaa Forhold en stor politisk Begavelse og i et Bondevenstre en Mand med grundig, om end lidt gammeldags europæisk Kultur.

vide, at hanvar min navnløseVel­