GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 351 en højst naturlig og elskværdig Dame. Da jeg skemtende spurgte hende, om og hvor længe hun havde delt sin Mands tidligere, ublide Følelser for mig, svarte hun artigt, at hun aldrig havde havt noget imod mig. Da hun viste sig for­ domsfri og kvindelig, vovede jeg at tale til hende om et Anliggende, der længe havde ligget mig paa Hjerte, Mulig­ heden af en Forsoning mellem Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen. Jeg sagde til Fru Bjørnson: Er De ikke enig med mig om, at Uvenskabet mellem Deres Mand og Ibsen har varet længe nok og savner dybere Grund? — Hun nikkede. — Godt. Ikke sandt, De har gaaet i Skole med Fru Ibsen, er altsaa gammel Bekendt af hende. Hvad var da naturligere end at De, naar De nu kommer til Mün­ chen, gjorde hende et Besøg! Hun er en ligesaa forstandig Dame som De. Der er da neppe Tvivl om, at det vil lykkes Dem og hende i Forening at faa de mange Aars be­ klagelige Misstemning til at ophøre. — Nej, nej! svarte Fruen, det vover jeg ikke for min Mand. Bjørnson vilde ikke tilgive mig det. — Lov mig i det mindste at tale til ham derom. — Næste Dag traadte Bjørnson ind til mig og sagde hef­ tigt: Hvad er det for noget, De igaar har sagt til min Hustru? — Jeg vidste først ikke, hvortil han sigtede; men da jeg forstod det, opretholdt jeg min Paastand, at de to Mænd, der i Forening repræsenterede Norge, burde for- sones. Men Bjørnson tog lidenskabeligt til Genmæle; red sin Kæphest, hans Ringeagt for Ordensdekorationer. Ibsen havde Brystet fuldt af Ordener og et helt Hundehalsbaand om sin Hals. Det var usselt. Hellere end at række ham Haanden, vilde han stikke sin Haand i Sop (Paddehatte).