GeorgBrandesLevned_1907

344

Arbejde og Anerkendelse som havde indtaget Forsædet, var død, og Brødrene tillige­ med Paul de Saint-Victor genoprettede denne Selskabelighed, havde de udelukket Paris som altfor borgerlig. Han gjorde sig forøvrigt paa ganske uborgerlig Maade lystig over store Kunstneres erotiske Letsindighed, dvælede længe ved Victor Hugos bekendte Historie med Fru Biard, da han ved Politikommissærens Komme i bar Skjorte krøb ud ad Vinduet og siddende paa Husets Tag ved sin Anholdelse erklærede: Jeg er Pair af Frankrig. — Han kunde ogsaa smaa Historier om Théophile Gautier, der havde sine Døtre med Ernesta Grisi, Sønnen Toto med en anden Dame, og som havde brudt med Ernesta, fordi hun beskyttede For­ bindelsen mellem Datteren Judith og Catulle Mendès, hvor­ til Faderen ikke vilde give sit Minde, og som fik en saa uheldig Udgang. Gaston Paris havde rejst med Gautier i Spanien og fortalte, hvorledes han paa Restauranter dér høj­ røstet havde raset mod les bourgeois, der begik enhver kønslig Nedrighed, medens han selv havde anbragt alle sine Bastarder i gode Huse, forsaavidt han ikke kunde over­ komme at opdrage dem personligt. Paris havde forgæves tysset paa Gautier. I Alt, hvad han fortalte, fandt han en komisk Pointe. Han gav en meget satirisk Skildring af en ung siciliansk For­ fatter, der i disse Dage havde plaget ham og bestandig klaget over, at hans afsides beliggende Fødested og Opholdssted forhindrede ham i at opnaa det Ry, hvorpaa han mente at have Krav. „Som om Stedet, hvor man er født, gjorde noget til Sagen!“ Og med en artig Bøjning imod mig: „De er født i en Afkrog et vous vous êtes fa it connaître partout .“ Gaston Paris talte ogsaa om sin enlige Stand, og for­ klarede mig humoristisk Umuligheden for ham af nogensinde at gifte sig. Han vilde ikke gifte sig paa fransk Vis med en ung Pige, han ikke forud kendte noget til og ikke kunde