GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 341 komme den paa sit Lommetørklæde“ — og hvor han rider Ranke med den Lille — det var langt mer end hvad Digteren havde givet. Gervaises hele sørgelige Rolle var sjælfuld, ulasteligt fin og skøn. De spøgende Scener gik ypperligt som de tragiske. Skønt Handlingen var omarbejdet for Galleriet, greb dens Sandhed. Den Mængde Arbejdere, der fyldte Salen, applauderede, saa Teatret undertiden var lutter larmende Jubel. Jeg saa den dejlige Alice Regnault i det letfærdige Stykke Jonathan. For hendes Skønhed havde jeg sværmet, da jeg sidste Gang var i Paris. Hvad havde jeg ikke givet for da at turde sidde ved hendes Side! Ak, det hændte mig først 23 Aar efter, da jeg en Dag hos Octave Mirbeau førte hans Frue tilbords. 15. Den meste Del af Dagen tilbragte jeg paa Bogjagt med Bogindkøb. Dog størst Glæde havde jeg af de Fransk- mænd, der kunde lære mig noget. Da paa denne Aarstid Mænd som Taine og Renan var fraværende fra Paris og da Philaréte Chasles ikke mere var blandt de Levende, maatte jeg efter Raad fra Taine søge nye Bekendtskaber. Anatole Leroy-Beaulieu, der var en nær Ven af Georges Noufflard, havde skrevet om mig i Revue des deux mondes; men ham traf jeg desværre først ved senere Besøg i Paris. Derimod lærte jeg Emile Boutmy at kende og havde rigt Udbytte deraf. Jeg havde længe beundret ham for hans lille Bog om Den græske Arkitekturs Filosofi , som jeg satte højt over Taines Filosofi a f den græske Kunst. Nu havde han ganske forladt Arkæologien, og havde viet alle sine Kræfter til den Skole fo r de politiske Videnskaber, som han med Bistand af Frankrigs bedste Mænd havde oprettet. Det