GeorgBrandesLevned_1907

330

Arbejde og Anerkendelse i Januar 1879 spurgte min danske Forlægger, Hegel, om han vilde udgive den, afslog han bestemt at trykke endog blot et Oplag paa 500 Eksemplarer, da jeg havde altfor faa Læsere i Danmark. Jeg samlede mig da ganske om Studier til Hovedstrømningernes femte Del. Paa dette Tidspunkt blev Festen for Universitetets fire- hundredaarige Bestaaen fejret i Kjøbenhavn. Sange og Taler strømmede over af Kongetroskab, Snobberi, ægte og forloren Gudelighed; om Videnskab eller i videnskabelig Aand faldt der ikke mange Ord. Paa Afstand tog disse Festligheder sig lidet tiltalende ud. Medens jeg i Juli 1879 var nogle Uger i Kjøben­ havn, spiste jeg en Dag til Middag med Chresten Berg og Viggo Hørup. Jeg saa da Berg for første Gang. Han var blond, tyk, bred, mavefør, svulmede af Selvfølelse; en Agitator af Rang blandt Bønder; overbevist om nogle de­ mokratiske Doktriners Sandhed og Værd. Han var i høj Grad spydig overfor en Del tilstedeværende Kjøbenhavnere af Venstre, hvem han bebrejdede politisk Slaphed; de burde oprette Blade ude i Landet og personligt agitere paa Møder. Overfor mig var han nærmest venlig, betragtede mig som Partifælle og Medsammensvoren, der burde beskyttes. Han vilde for at gaa udenom Konsistorium foreslaa, at der paa Finansloven bevilligedes mig 3000 Kroner aarligt som ekstra­ ordinær Docent. Han og Hørup skulde sætte Sagen igennem. Jeg blev i Berlin samvittighedsfuldt underrettet om alle de Stadier, denne Sag efter dansk Vis gennemgik. Den gav Anledning til omstændelige politiske Forhandlinger, til hvad man respektstridigt turde kalde det uendelige Sludder om Ingenting; men Berg var sikker paa sin Magt til at gennem­ føre Bevillingen, især da man i Fischer havde en Minister, som var den gunstig. Sagen blev trukket ud fra Midten af Juli til Slutningen af December. Da Finansudvalget samledes