GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 329 Værket blive i Hænderne paa den fallerede Forlæggers Søn. Thi forbitret over min Overgang til Veit & Comp. solgte nu denne for en Bagatel (ifald han ellers overhovedet fik Penge) af ren Hævnlyst Forlaget til Bøgerne, som de forelaa i den første forældede Oversættelse, til en lille, daarligt bekendt Boghandler i Leipzig ved Navn Barsdorf, der ikke længe derefter blev idømt en flereaarig Tugthusstraf. Denne Mand var besluttet paa at drage enhver Indtægt, han formaaede, af mit stigende Ry, og opnaaede virkelig i Aarenes Løb at udgive hele otte Oplag af alle seks Bind Hovedstrøm­ ninger, ni af det sidste, desuden talrige af enkelte Partier, han vilkaarligt udklippede. Da Danmark haardnakket afslog at indgaa nogen literær Overenskomst med Udlandet (den bragtes først til Veje i det ny Aarhundrede), blev Følgen for mig den, at fra det Øjeblik af, da jeg endelig fik Medbør i mine Sejl og mine Bøger i det fremmede Land blev solgte i titusindvis, saa de indbragte en lille Formue, gik Alt hvad de kastede af sig i en Piratboghandlers Lomme. Forgæves forsøgte jeg at udgive dem selv; min Forlægger kunde ikke bestaa i Konkurrencen med Barsdorf, jeg blev indviklet i Proces efter Proces og tabte Penge. Tankegangen i Danmark i det 19. Aarhundrede var den, at da der oversattes saa uendeligt meget mere fra fremmede Sprog til Dansk end fra Dansk til fremmede Sprog, saa stod Folket sig godt ved at udlevere de faa Forfattere, som over­ sattes, til fuldstændig Udplyndring, for at den hele Nation gratis kunde nyde godt af alt fremmed Aandsliv. Men man skyldte da de Prisgivne en ordentlig Skadeserstatning, som udeblev. 10. Det laa mig stærkt paa Hjerte at gennemarbejde og udvide mine Studier over Lassalle til en Bog. Men da jeg

Made with