GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 327 forgudede noget, saa forgudede han det under Foragt for alt det, som ikke var Forgudelsens Genstand. Bjørnson troede ikke Tyskerne ubeskednere end andre, men ansaa den overlegne Tone for en Literaturvane, opdrættet i Trængselstider, og mente, den vilde falde bort, naar man i et stort samlet Samfund følte sig sikrere paa sig selv. Jeg derimod gik efter hans Skøn helt op i det, jeg behandlede. „Kærligheden til Sandheden,“ skrev han, „er hos Dem i den Grad be­ gejstret paa Færde, at De selv aldrig biir anderledes synlig end gennem Værket, Skikkelsen og Forholdet, som skildres; De er med, De er mod, eller halvt med, halvt imod; men det falder i den Grad af sig selv, at om vi er af en anden Mening, vi standser ikke, vi vredes ikke, vi er paa en ærlig Grund, i et strengt, fint Arbejde. Ja f i n t Her er endnu en Forskel. Dette er finere Arbejde end det, vi faar fra Tyskland. Er det en Nationalforskel eller bare en Indivi­ dualitets? — Og saa er der nordiske Talemaader, Tankeven- dinger, der ser saa bly ud paa Tysk.“ 8 . Det laa mig fjernt at søge Universitetsansættelse i Prøjsen. Den kunde kun opnaas ved at jeg skiftede Nationalitet, og til Prøjser egnede jeg mig afgjort ikke. Men der frembød sig for mig en Lejlighed til at holde Foredrag i Berlin uden at jeg havde nogen Ansøgning at indgive. Kort efter min Ankomst oprettedes det saakaldte Humboldtakademi, og Stifterne, særlig den bekendte, i den tyske Arbejderbevægelse saa virksomme, Statsøkonom Max Hirsch henvendte sig straks til mig for at opnaa min Medvirkning. Fra Begyndelsen af Aaret 1879 kunde jeg spore en stærk Stigen af min Anseelse i Tyskland og Østerrig. Neppe var min Bog om Lord Beaconsfield udkommen, før det