GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 321 Februarhefterne af Rundschau. Samtidigt sendte jeg et Brev til Hegel, og meddelte ham, at jeg nu vilde begynde Tryk­ ningen af en Bog, der skulde ud før Jul. Jeg vidste, han vilde finde Tidspunktet altfor sent, men vilde og maatte overvinde hans Modstand; jeg formelig svulmede af Energi. Bevidstheden om at jeg arbejdede for Livet, for Brødet, gjorde mig staalhaard. Nu gjaldt det: hver Time, hvert Minut var kostbart. Jeg skrev endnu samme Dag en stor Artikel til Academy, og næste Morgen efter en søvnløs Nat 34 Sider af Bogen. Efter et Par Dages Forløb kom natur­ ligvis det Svar fra Hegel, at Bogens Udgivelse før Jul var umulig; men det rørte mig ikke. Jeg skrev blot i min Notitsbog: „Det skal gaa; det maa gaa; jeg vil.“ Jeg ar­ bejdede paa Disraeli fra om Morgenen, gik i Seng halvtolv, stod op igen halvet, skrev til Kl. 2, og var oppe igen næste Morgen Kl. 6. Skønt jeg ikke trak mig ud af det stærkt selskabelige Liv, jeg førte i Berlin, og skønt jeg passede min Correspondance, den offentlige som den private, blev Bogen ved denne Arbejdsmetode færdig den 6. December og Kor­ rekturerne samtidigt rettede, saa den udkom 13. December i Kjøbenhavn. For Honoraret købte jeg mig de Bøger, jeg havde savnet til Udarbejdelsen, og begyndte straks en helt ny Formning og Udvidelse af Bogen paa Tysk, hvor den blev mer end en Fjerdedel større. Under Arbejdet blev jeg, som tidligere i Kjøbenhavn, pint indtil Afsind af Musik, ikke blot af den i i Kroils Forlystelses-Etablissement ligeoverfor mig, men især af den, der fyldte Huset, jeg beboede. Jeg skrev i de Dage (d. 6. December 1878): Langt fra at være et Fredens Hjem er denne smukke Bygning et Hjemsted for de afskyeligste Spektakler, iværksatte ved Hjælp af det mest oprørende Marterinstrument, den nyere Tid har fuldkommengjort og bragt i Anvendelse, saavidt den saakaldte Civilisation strækker sig, jeg mener Klaveret. Endog Kælderen i et saadant Hus er en Afgrund af Georg Brandes: Levned. II. 21

Made with