GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 303 aandelige Ting, drøftede i det Uendelige menneskelige, viden­ skabelige, kunstneriske Spørgsmaal med En, fordomsfrit, eller dog saa fordomsfrit, som det var muligt for en til Hoffet knyttet og stærkt upraktisk tysk Professors Hustru at tænke. I mig, hvem hun ellers ret godt led, troede hun af og til at spore Tyskerhad. Men hun smilte kun af det. 26. Det var jo overhovedet ikke alene af Mændene, jeg i de nye Forhold lærte tysk Væsen at kende. Der var blandt Kvin­ derne adskillige, som gjorde stærkt og uudsletteligt Indtryk, saaledes enkelte af Emigranternes unge Døtre, i hvis Væsen den nordamerikanske Opdragelse paa en vindende Maade havde frigjort og udviklet den lødige tyske Kultur. De af Naturen vemodige og entusiastiske havde derovre faaet væk­ ket og skærpet deres Kritik; de ungdommeligt friske og lattermilde havde derovre vundet en højere Selvstændighed. Men ogsaa det ublandet tyske Naturel kunde hos Kvin­ derne have Tiltrækning ved høj Forfinelse. Den udmærkede gamle Jurist Karl Georg Bruns, en af de ypperste Romerrets-Forskere og Middelalders-Granskere, hvis Hovedværk er Das Recht des Besitzes im Miltelalter und in der Gegenwart, havde, selv fin og smuk, en Hustru og en Datter, (Fru Witte) der begge gjorde et næsten idealt Indtryk ved sjælfuld Finhed. Den gamle Dame var lige saa smuk som den unge; to ranke, smalle Skabninger, fra hvilke der udstraalede Ynde, Godhed og Forstand. Det var et haardt Slag for dem, da i 1880 Bruns pludselig døde. Sjældent traf man egentlige Skønheder blandt Kvinderne — jeg mindes kun at have set en, en ung blændende Frø­ ken Schlesinger, der turde være- Modellen til Lyrikens Skik