GeorgBrandesLevned_1907

302

Indlevelse i Berlin i værdifulde Bøger, men har ført til Berlins Erhvervelse af sjældne Kunstskatte, hvis Værdi man andensteds ikke forstod. Louvre-Samlingen havde saaledes afvist den for lange Tider siden ranede og bortførte sienesiske Putto af Donatello som et Arbejde fra det 18. Aarhundrede (!), da Bode købte Figuren og gav en højere Pris for den end den, som blev krævet af Sælgeren. Den kloge Mand, hvis Stil­ sans var og er saa skarp, havde et svagt Helbred, og gen­ tagne haardnakkede Aarebetændelser har hindret ham i hans Virksomhed uden dog at gøre den væsenligt Afbræk. Efter ligesom Treu at have medvirket ved Udgravnin­ gerne i Olympia kom A do lf Furtwangler, nu en af Tysk­ lands mest skattede Arkæologer, til Berlin og saas jævnligt i det Bernsteinske Hus. Han var fra 1880 ansat ved Mu­ seet, var endnu i Tyverne; men allerede saa fremragende, at han vakte Familiens levende Interesse. Ved de store Aftenselskaber i Spielhagens Hus — han modtog gerne en Aften hver Uge en Maaned igennem — traf jeg første Gang den Mand, hvem Udgravningerne i Olympia oprindeligt skyldtes, da han som Kronprinsens tid­ ligere Lærer havde interesseret denne for Foretagendet, Professor Ernst Curtius, Forfatteren af Græsk Historie. Han kom ofte til Bernsteins. Den smukke Mand med det fine, ganske skægløse Ansigt, uverdsligt nobel, dannede den skarpeste Modsætning til sin Kollega Mommsen, den romer­ ske Histories Forfatter, hin sart, idealistisk, denne strid, ogsaa som Historiker stadigt Realist, der interesserede sig for Køkken og Kælder saa fuldt som for Palads-og Tempel- Ruin, medens Curtius altid syntes at bevæge sig i over­ jordiske Egne. Fru Curtius var en anderledes kraftig og umiddelbart livfuld Natur; hun var statelig og tiltalende, en ægte Professorhustru, der vilde have Udbytte af sine Sam­ taler. Hun spurgte En ud, ikke om det Private, men om