GeorgBrandesLevned_1907

288

Indlevelse i Berlin Oprettelsen af det tyske Rige som en stor Bedrift. Han tillagde ikke, hvad han kaldte diese dussere Zusammen- ballung der deutschen Staaten nogen overordentlig Betyd­ ning. Han fandt, at Kants og Goethes Tidsalder var en større Tid end denne, skønt den af Historieskriverne be­ tegnedes som Søndersplittelsens usalige Tidsrum. Han ud­ brød en Dag: Hvad vilde Herder sige til dette Prøjservæsen! Om end ganske gennemtrængt af den ypperste tyske Kultur var han saa fordomsfri overfor den franske, at han paa en Udstilling af tyske og franske Slagmalerier fra den sidste Krig stillede Neuville’s Krigsbilleder himmelhøjt over Camp- hausens og Bleibtreu’s. Det var i hine den tyske Selv­ følelses opbrusende Dage ikke en saa naturlig Ting som i senere Tider. Paulsens Væsen var Djærvhed, men en Djærvhed, der havde sit Smil og sin Ynde. 19. Hos ham traf jeg enkelte unge Filosofer som Bruno Erdmann og den sjældent skarpttænkende og selvstændige Tonnies , der begge senere har gjort deres Navne bekendte. Til hans Kres hørte ogsaa en højst indtagende og hjerte­ vindende ung Mand, Dr. Johan Heller, Privatdocent ved Berlineruniversitetet, høj og slank, lidt foroverbøjet, en af dem, hvis blotte Indtræden i en Stue fornøjer. Han havde været Lærer for den unge Prins Wilhelm, den nuværende tyske Kejser, og ledsaget den da tyveaarige unge Fyrste paa hans Rejse til England. Han havde ikke modtaget et Ind­ tryk af ham, som svarer til det, Kejseren senere har gjort paa sit Folks Fantasi. Efter hans Opfattelse kunde Prinsen vel Engelsk som Tysk, da hans Moder var engelsk, og han talte ret godt Fransk, var ogsaa blevet stoppet og proppet med en Mængde Kundskab og Videnskab af forskelligste