GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 287 Friedrich Paulsen gennemløb i de Aar, jeg levede i Ber­ lin, flere Udviklingstrin. Da jeg lærte ham at kende, var han en lidenskabelig Beundrer af Stuart Mili og stærkt op­ taget af den engelske Retning i Filosofien. Senere gik han sine egne Veje og gjorde et Sving over mod den kristelige Socialisme. Paulsen er en Slesviger (fra Nordfriesland), men helt og holdent tilhørende den tyske og fremmed for den skandinaviske Dannelseskres, en Mand med et Lutherfysiog- nomi og en Holdning, som nedstammede han fra kraftige og selvstændige Bønder. Omgangen med ham var befrug­ tende for mig. Vi traf hinanden maaske netop paa et Tids­ punkt i vort Liv, hvor vi nogen Tid kunde være noget for hinanden. Levende i en Kres, hvor det saakaldte Frisind blev højt skattet, var Paulsen paa sin Post mod det Filisteri, hvortil det forfaldt. Særligt var den Berlinske Presse ham højligt imod, og han var uudtømmelig i Paavisning af dens Brøst. Vistnok gennem ham lærte jeg Wuttke’s betydelige og nedslaaende Bog at kende Die deutschen Zeitschriften und die Entstehung der öffentlichen Meinung , en Bog, der har Gyldighed langt ud over det tyske Rige. Meget optaget var Paulsen i hine Kulturkampens Dage af den Uret, der gjordes det katolske Parti. Han gik saa vidt, at han fore­ trak den katolske Art af Religiøsitet for den protestantiske. Særligt den protestantiske Søndagsprædiken var ham imod. De lutherske Præster har prædiket Religionen ud af Sjælene, sagde han tidt. Og han priste paa Prædikenens Bekostning Messe og Orgelspil. Paulsen var en yderst skarpsindig Erkendelsesfilosof, god at faa Forstand af. Men han var i sit inderste Væsen en Moralist. Det var derfor intet Under, at han kun nogle og fyrretyve Aar gammel, skrev sin Etik. Han anvendte moralske Grundbegreber med Sikkerhed og Fasthed. Paulsen hørte dengang ikke til dem, som betragtede