GeorgBrandesLevned_1907

E t A rbejdsaar 177 den fortjente Filolog Professor Lyngbye, i en Dagbladsartikel Monrad som Minister, fordi han havde foretrukket en Lærd, der til Embedseksamen havde Non contemnendus, for en Videnskabsmand, der til sin Eksamen havde faaet Præ ceteris, og det hed sig siden, at Bruun afskyede Alle, hvem han mistænkte for at have læst hin Lyngbyes Artikel. Jeg havde ganske vist læst den, men ikke agtet paa den, og har ikke nævnt den til nogen før nu. Saa det maatte være af andre Grunde, at Overbibliotekaren forfulgte mig med sin særlige Uvilje. Endnu tyve Aar derefter drillede han mig, mens jeg udarbejdede en større Bog om Shakespeare, med stadige brevlige Beklagelser over at jeg benyttede for mange Bøger og med pludselig at kræve Alt tilbage, hvad jeg efter- haanden havde samlet fra Biblioteket til Udarbejdelse af mit Værk. Han fastsatte tillige et meget lille Maximum af Bøger, han tillod mig samtidigt at have hjemme. Jeg nødtes ved den Lejlighed til at afbryde Bogens Trykning. 4. I mine unge Aar plejede jeg at sige, der var to Magter i Danmark, med hvilke jeg ikke vilde eller kunde lægge mig ud, det kongelige Bibliotek og det Gyldendalske Forlag, thi uden det første kunde jeg ikke lære noget og uden det andet ikke udgive noget. Overfor begge blev jeg netop i det Aar sat paa Prøve. Thi med Hegel som Udgiver af Dei nittende Aarhundrede var i Aarets Løb Bruddet mer end én Gang overhængende og blev kun forhindret ved Ændring eller Tilbagedragning af Artikler, han negtede sit Imprimatur. Da Tidskriftet blot gav en Masse utaknemmeligt Redak­ tionsarbejde, maatte det være mig magtpaaliggende, ad andre Veje at fortjene noget. Men Professor Goos, hvem jeg i Georg Brandes: Levned. II. 12