GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 147 Skønt han var forbeholden og uvillig mod al Larm, var der i hans Tale og Udtryk Varme, særlig naar han, som ofte skete, talte om Mennesker, der var ham kære. Han elskede Paul Heyse. Med al sin Forbeholdenhed og al sin aarvaagne Kritik over Lærdomme, han misbilligede, var han Mildheden i Menneskeskikkelse, fordragelig og dog fast. Da han nu desuden var overmaade rig, idet han med sin Hustru havde faaet en mægtig Formue, kom Nathan den Vises Navn og Skikkelse En paa Læberne i hans Nærhed. Han ejede ikke blot sit Landgods Schonefeld ved Leipzig men i Byen selv saa megen Grund foruden mange Huse, at han paa sit Terræn havde anlagt en hel ny Gade, Ross- strasse, og solgt alle Husene der med Undtagelse af de fire Hjørnehuse. Desuden havde han paa en stor Plads i Leipzig efter egen Tegning ladet opføre en kolossal og meget smuk Bygning i den Hensigt, som han sagde, at give Byen et Pragt- og Mønsterhus. I dette havde han selv indrettet og prøvet Alt, Ovnene og ethvert arkitektonisk Led; han havde f. Eks. ladet tre Arter Søjler opstille efter hverandre for ikke efter Tegningen men efter Øjemaal at afgøre, hvilken der tog sig bedst ud; da han vilde udfylde Gavlen med Billedhuggerarbejde, lod han flere Kunstnere konkurrere, alle deres Udkast udføre i Træ og derefter opstille for saa nedefra at bedømme, hvilket der virkede bedst. Da han i Schonefeld lod anlægge en lille Bro, forklarede han Haand- værkerne, hvordan han ønskede den og hvorledes den bedst kunde udføres, sagde dem, naar Cementen maatte vædes og deslige, da han var lige saa godt inde i Kemi som i Fysio­ logi og i Filosofiens Historie. I et af sine Huse havde han med sin praktiske Sans ikke blot opført seks, syv 'Store Magasinrum til Brug 10 *