GeorgBrandesLevned_1907

146

Hjemme og ude

15. En Dag sagde Paul Heyse til mig: Du har endnu til­ bage at lære den viseste blandt mine Venner at kende. — Hvem er det? — Lazarus i Berlin. Lazarus var da Honorarprofessor (o: Professor uden Gage) ved Universitetet dér, efter i flere Aar at have do­ ceret Filosofi ved Krigsskolen og have vundet sig mange Venner i Officersstanden. Han var den første dalevende tyske Lærde, hvis Navn jeg i Udlandet havde hørt; thi Fru Taine havde under sin Mands Ophold i Tyskland i Begyn­ delsen af 1870 nævnt ham for mig som den Videnskabs­ mand, med hvem Taine havde Berøring i Berlin. Jeg vidste om ham, at han var Psykolog og mente at have grundlagt en ny Disciplin: Folkepsykologien. Han og hans Svoger Steinthal, der var Universitetsprofessor i almindelig Filologi, udgav i Forening et Tidsskrift for sammenlignende Sprog­ videnskab og Folkepsykologi. Lazarus’s Hovedarbejde hed Das Leben der Seele, Steinthal var Forfatter til en Række fortjenstfulde filologiske Arbejder og stærkt kritisk anlagt i Lessings Aand. Som Filolog nedstammede han fra Wilhelm v. Humboldt, hvis Værker han ærede og udgav. I Lazarus’s Hus blev jeg i 1873 gæstfrit optaget, og det følgende Aar tilbragte jeg efter Indbydelse nogle Uger hos ham paa hans Landsted i Schonefeld ved Leipzig, kom ham altsaa personligt nær. Lazarus var en Mand med stilfærdigt Væsen og fuld­ endte Former, behersket, tænksom og velvillig. Aldrig kunde han komme ud af Ligevægt, bruse op, tale højt eller skænde. Han var sart af Helbred, saa han bevægede sig med en vis Langsomhed Et værdigt Væsen var ham med­ født. Han havde tænkt meget, og kendte Filosofiens Hi­ storie, talte gerne om Psykologi og udtrykte sig med Finhed.