GeorgBrandesLevned_1907

140

Hjemme og ude bekendt har Bocklin udført to himmeldejlige Malerier, der forestiller den samme Villa nær Havet ved Dag og ved Nat; paa begge Billeder staar en Kvinde, fortabt i Forventning eller Savn, og stirrer ud for sig. Det gør, naar man har begge Malerier for Øje, et Indtryk, som havde hun staaet der Dag og Nat uafbrudt. De tør da slet ikke skilles ad. Men det var det ene af disse Malerier, Baronen nu var faldet paa at ville give i Bytte for det nye, overroste — hvad jo ikke vilde indbringe Bocklin en Styver. Saa maatte vi da efter Penelopes Mønster anvende de næste Dage til at oppille hele vort fine Spind og nøjes med foreløbigt at lade Forholdene blive som de var. 12 . Der var blandt Heyses Arbejder et, i hvilket en Enkelt­ hed da gjorde et ikke ringe Indtryk paa mig. Det var Dramaet Colberg, i hvilket det fremstilles, hvorledes, da under Colbergs Belejring Borgerne og Militæret forhandler, om Byen bør kapitulere eller ej, en simpel Skolemester tager Ordet, en brav Spidsborger, en Fredens Mand. Alle venter at han vil tage det spageste Parti. Men nej! med stille Fasthed hævder han, at der ikke tør være Tale om nogen Overgivelse; man bør holde Fæstningen til det yderste og foretrække Døden for Vanære. I den tilsyneladende Spids­ borger boede der en Helt. Dette betog mig, fordi jeg var tilbøjelig til ikke at vente andre Overraskelser af Livet end dem, hvorved mine For­ ventninger blev undertrufne, hvor ringe de end var. Jeg havde længe stadigt troet de Personer, jeg var traadt i For­ hold til, værdifuldere end de, naar Prøven gjordes, viste sig at være. Jeg var talrige Gange blevet skuffet og mine Forventninger svegne. I Heyses Skuespil forekom i Over