GeorgBrandesEtPortræt

mede sig 12. Jeg gik ind i Dagligstuen til min Moder, der som sædvanlig sad i sin Sofa under sin Lampe, og drak et Glas Vin med hende. Det var et fortryllende Øjeblik. V i vidste begi ge, at vi aldrig mere paa min Fødselsdag vilde bo i samme Hus, og at der rimeligvis vilde gaa mange Aar, før vi atter var sammen paa den Dag. V i følte i det Øjeblik saa fuldstændig med hinanden, som to Mennesker kan paa denne Jord. V i talte ikke et overflødigt Ord, og ikke et Ord om hvad der bevægede os. Hun spurgte, hvad jeg syslede med, og jeg sagde hende, hvad jeg skrev paa. Saa sagde hun: Til Lykke! og vi stødte Glassene sammen.«

T i l d is s e B ille d e r , h e n t e t f r a L æ s n in g , s lu t t e r s ig f ø lg e n d e , d e r g e n n e m S e lv s y n o g O p le v e ls e s t a a r u u d s le t t e lig p r e n t e t i m i n E r i n d r i n g : D e t f ø r s t e e r f r a F ir s e r n e , d a B r a n d e s s t o d i s in M a n d d o m s f u ld e K r a f t , o m k r i n g d e 4 2 A a r . J e g b o e d e i m in e D r e n g e a a r p a a H j ø r n e t a f S tu d ie s s t r æ d e o g N ø r r e g a d e , o g s o m u n g d o m m e lig E n ? tu s ia s t v a r je g b l a n d t d e n Æ r e s v a g t , d e r s t o d i F l o k p a a U n i v e r s i t e t e t s T r a p p e i S lu d o g B læ s t, a f v e n t e n d e Ø j e b l i k k e t , d a D ø r e n e a a b n e d e s . J e g h u s k e r d e n f ø r s t e A f t e n , s o m v a r d e t D a g e o g i k k e s n a r t e t h a l v t A a r h u n d r e d e s id e n . J e g s t o d g o d t 19