GeorgBrandes

210 have reddet det Hele, men derved vilde de have virket som Frem­ medlegemer og brudt Foredragets organiske Udvikling. Endelig er der Stykker, hvor Sporene maatte skjules, fordi Publikum nu en Gang havde disse Ideer om Plagiat i Hovedet og ikke vilde have paaskønnet Brandes’ Tilpasninger efter Fortjeneste.« Naar Talen iøvrigt er om Brandes’ Syn paa sig selv, bør i denne Forbindelse specielt nævnes tre Bøger: Hans egen om Vennen Julius Lange, samt Gertrud Rungs og Henri Nathansens Bøger om Brandes, der indeholder saa meget fra Brandes’ egen Haand, Brudstykker af Breve og Samtaler og værdifulde private Indtryk til Forstaaelse af hans Karaktertræk. Hertil kan føjes et Stambogsblad, der fandtes gengivet med Georg Brandes’ Signatur i »Juleroser« 1898: Hovedtrækket i min Karakter: Den Egenskab, jeg sætter højest hos en Mand: Den Egenskab, jeg sætter højest hos en Kvinde: Trods. Fasthed. Evnen til at elske ved at glæde.

Evnen til at begejstre. Spørgsmaalet er meningsløst. At bekjæmpe Dumhed. Have Magt til at skaffe Retten Sejr. Har ingen Ønsker. Stadig Sygdom og Fattigdom. Hvor jeg kunde lære mest. Den, som klæder en Anden bedst. Den formskjønneste og mest vellug­ tende. Pegasus. De velskrevne. Michel Angelos, Lionardos, Rem­ brandts. De, som svarer til min Stemning. Cæsar, Michel Angelo, Spinoza. Cornelia, Jeanne d’Arc, Florence Nightingale. Denne Type: Christian 8. i Norge 1814.

Den Evne, jeg helst vil besidde: Den Fejl, jeg nødigst vil have: Min Yndlingsbeskæftigelse: Den største Lykke, jeg kunde tænke mig: Den Stilling, jeg helst vilde havt: Hvad jeg vilde anse for den største Ulykke: Hvor jeg helst vilde bo: Mit Yndlingsdyr: De Bøger, jeg holder mest af: De Billeder, jeg holder mest af: De Musikstykker, jeg holder mest af: De Mænd i Historien, jeg sætter højest: De Kvinder i Historien, jeg sætter højest: Den historiske Karakter, jeg foragter dybest: Min Yndlingsfarve: Min Yndlingsblomst: