GeorgBrandes

209 Som »Forfattertype« har Brandes givet en Slags Karakteristik af sig selv i Forordet til sine samlede Skrifter 1899, hvor han place­ rer den »paa Grænseomraadet mellem Videnskab og Kunst« — og fortsætter: »Jeg har altid arbejdet instinktivt, har ladet min Bog eller min Afhandling bygge sig i mig, og har bestandig erstattet den konstruerende Forstand, der blev mig negtet, med forskellige vikarierende Evner. Jeg skriver ikke med Fornøjelse, før det ene Ord tager det andet, og Arbejdet gaar af sig selv.« For mange af Brandes’ Modstandere har det været noget af en Guldgrube, naar de er gaaet i Lag med at paavise »litterære Tyve­ rier« eller Plagiater, som det kaldes; Brandes yndede nemlig ikke Fodnoter og forstyrrende Henvisninger til dette eller hint benyttede Værk med Tal midt i Teksten, der efter hans Mening gjorde Læs­ ningen besværlig og gav Fremstillingen et Skær af Pedanteri. Bran­ des maatte bl. a. høre for det i Anledning af en Artikel om den tyske Digter Borne i 1883, og Bogen »Før og nu« i 1911, hvilken sidste gen- nemgaas i et Kapitel for sig i Harald Nielsens »Usurpatoren« 1922 — og da det gentog sig med Bogen om Voltaire i 1917, skrev Brandes den Artikel, som findes genoptrykt i »Liv og Kunst« 1929, S. 73— 77, og fortæller, hvorledes yngre Forfatter-Kolleger under Hujen og Jub­ len fandt hans Kilder frem og paaviste den uciterede Benyttelse — og Brandes ser sig nødsaget til at gøre følgende »ydmygende Be­ kendelse« : »Jeg modtager ikke Aabenbaringer. Hverken Voltaire eller no­ gen af de vel tretten Hundrede Personer, der omtales i mit Skrift, har aabenbaret sig for mig og mundtlig meddelt mig, hvad der er hændt dem, hvordan de saa ud, hvordan de tænkte og følte.« I sin Afhandling »Originaler og Oversættelser« 1929 belyser Paul V. Rubow dette Emne i følgende Vendinger (S. 13— 1 4 ): »... Mellem Brandes’ Plagiater var der mange, som bevisligt skyldtes Mangel paa Gaaseøjne og Henvisninger i de Excerpter og Udkast der gik forud for Nedskriften af hans Bøger. Der fin­ des rundt om Steder, som han uden Tvivl vilde have strøget, om han havde husket hvor de stammede fra ... Andre Steder er det saglige Oplysninger han har overtaget fra Forgængerne uden at gøre sig den Ulejlighed at ændre paa Ordlyden, og fra sit Stand­ punkt med Rette; thi hvad der passede i hans Stil, behøvede jo ingen Ændring. Saa er der Steder, hvor et Anførselstegn kunde 14