GeorgBrandes

194 kommer mig i al sin Færd saa selvmodsigende, paa engang saa over­ modigt og saa frygtsomt, saa blødt og saa dødt, saa koldt og saa hedt, saa let til at hoppe, naar blot Nogen vil lokke — « (II, S. 269 ). Og end­ nu et Par Sider længere fremme: »Det var jo en uhyre Uret, der var tilføiet en Menneskesjæl, ved at være født i et lille Land og blandt et snevert begrænset Folk, dersom denne Indskrænkning og disse Græn­ ser ogsaa skulle overføres paa Aanden.« Naar disse skønlitterære Skikkelser skal noteres i Tidsfølge, kom­ mer vi til en Nutids-Fortælling af H. F . Ewald »Agathe«, 1873; det er Godsej ersønnen Gustav Rotfeldt, der heri laaner de Brandes’ske Træk, og hvorom det hedder S. 49 : »De smukke, markerede Træk havde noget meget indtagende ved sig, men Udtrykket i de mørke funklende Øjne var ganske eiendommeligt, da det baade fængslede og frastødte. Det var et aandrigt Blik, der lyste ud af disse Øine, men der var tillige noget Dæmonisk, Spottende i Udtrykket, som lod Beskueren i Tvivl, om det var en god, eller en ond Sjæl, der lyste ud af dette Aasyn.« Og næste Side fortælles om hans lille Bibliotek: »Det bestod meest af franske Forfattere, og i nogle af disse Bø­ ger havde Eieren vedføiet kritiske Bemærkninger, i hvilke en umo­ den, men dristig og fritænkerisk Aand røbede sig.« Efter Hovedpersonens Tilbagevenden fra Frankrig vil Ewald fra­ kende ham enhver fædrelandssindet Tanke og beretter om ham S. 11: »I intet Fald kunde Livet i Danmark mere tiltale ham, dette Land, hvor gamle Fordomme endnu red Indvaanerne som en Mare, hvor efter hans Mening spidsborgerlig Nysgerrighed og Snerpet­ hed gav Selskabslivet dets Præg, hvor enhver* Afvigelse fra det eengang Vedtagne blev betragtet som en Dødssynd, hvor endogsaa Erkj endelsen af Sandheden, det vil sige Vantroen, viste sig i en frastødende Form, hvor det, der kaldtes Dyd, var kjedeligt, det, der kaldtes Last, stygt; i Paris var Intet kjedeligt, og hvad der var stygt, blev ikke taalt. Rastløs Higen efter Forandring, nye Scener, nye Mennesker, Afvexling i Nydelser var nu engang bleven hans anden Natur ... hans Sjæl var bleven hærdet ved den ironiske Aand, som er det franske Selskabslivs Særkjende.« Ogsaa i det derpaa følgende Lejligheds-Skuespil »Tiderne skifte« fra 1874, har Paludan-Muller ladet en af Hovedpersonerne, Dr. Axel Lind, yngste Professor ved Universitetet, tale med Georg Brandes’ Mæ­ le. Han vender som denne hjem fra en Udenlandsrejse fuld af Lyst til at reformere, idet han (S. 11) erklærer: