GeorgBrandes

Brandes-Skikkelsen i Skønlitteraturen Georg Brandes har inspireret mange af vore Forfattere paa for­ skellig Vis. De har ogsaa brugt ham som Figur i deres Romaner — i Begyndelsen oftest som Skræmmebillede, Manden med de nye, besnæ­ rende, men farlige Ideer, der saa skaber Bogens Konfliktstof — senere mere som feteret Skikkelse i Selskabsverdenen og de litterære Krese og i lettere gennemskuelig Forklædning. Der forekommer ogsaa adskillige poetiske Udslag af forskellige Forfatteres Standpunkt til »Brandesianismen« og dens Fører, ligesom det ikke er uden Interesse at notere sig nogle af de Værker, der ind­ ledes med en Tilegnelse til Brandes (se foran Slutn. af Kap. »Fester og andre Hædersbevisninger«). Allerede saa tidligt som 1869 synes Brandes-Skikkelsen at begynde at gaa over i Skønlitteraturen, endda hos ingen ringere end Fr. Palu- dan-Miiller, til hvis Hjem den unge Brandes fik Adgang gennem sit Venskab med dennes Søstersøn, Kunsthistorikeren Julius Lange. Begge Vennerne forekommer da ogsaa i Paludan-Miillers 3-Binds Prosaroman »Ivar Lykkes Historie«, der udkom i Aarene 1866— 73; dens Hovedperson synes at være Lange, medens hans Ven, Fenris, er Georg Brandes. Denne gør dog først sin Entré i andet Bind; han stu­ derer til Læge efter — ligesom sit Forbillede — nogle Aar at have læst til Jurist; han er Shakespeare-Beundrer, og Bekendtskabet indledes med Højtlæsning og paafølgende Diskussion, saaledes som Samværet mellem Lange og Brandes saa ofte havde formet sig i deres Ungdom. Fenris skildres som en slank og fintbygget ung Mand med et langt sort Haar, og Kilden til Venskabet søges i »hans livlige, pikante Tale, rindende Ydre og noget paa engang stolt og drømmende i hans Øje og hele Væsen«, og hvad Nationaliteten angaar, udtaler Fenris et Sted, »da skal jeg ikke negte, at jeg har et Horn i Siden paa den danske Na­ tion. Jeg har idag havt Prøver paa dens Høflighed* og selve Folket fore­ ls