GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

lige Tider har ydet den østersøiske Handel ved at have paataget sig at vaage over Farvandenes Sikkerhed og Vedligeholdelse af de Mærker og Fyr, som vare nød­ vendige for saa meget som muligt at lette Navigationen. Man kunde derfor ej benægte de Danskes Ret til at fordre en Godtgjørelse for disse Forskud, i hvilke ingen anden Magt desuden kunde træde i Stedet for Danmark. Ogsaa politiske Hensyn maatte, om just ikke med bydende Magt, saa dog med en vis Vægt bestemme de evropæiske Magter til ej at gaae frem i denne Sag uden med Maadehold og Eftertanke. Toldindtægten havde hidindtil været en af Danmarks vigtigste Indkomstkilder. Man indsaae, at naar man vilde røre ved den engang etablerede Orden, burde man undgaae at udtømme Rigdomskilderne for en Stat, hvis Existens var vigtig for Ligevægten i Norden af Evropa. Kabinettet i Washington, for hvem disse politiske Betragtninger vare temmelig ligegyldige, brød sig, i det Mindste tilsyneladende, ligesaa lidt om de Grunde, paa hvilke Danmark støttede sin Fordring. Følgende sin sædvanlige Fremgangsmaade i ydre Politik begyndte det med at erklære, at saa snart Amerikas Handels- og Navigationstraktat med Danmark var udløben, nemlig i April 1856, vilde de ej længere respektere Sundtold­ rettigheden, men lade deres Skibe passere uden at ændse det evropæiske Grundlag for Toldafgiften. Denne Trusel, som de tydske Stater ved Østersøen og langs Nordsøen, navnlig Preussen, Hannover og de hanseatiske Byer, hørte med en ikke dulgt Tilfredshed, bestemte den danske Regering til at aabne Underhandlinger med alle Magter for endelig ved en almindelig Overensstemmelse at tilvejebringe Forandring i den gamle Tingenes Til­ stand, særlig ved en Afløsning eller Kapitalisering af Supdtolden.