GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

8 4

»Tordenskjold«, ført af Kommandør Dirckinck Holmfeld. Det var en interessant Begivenhed for os efter Indbydelse af Kommandøren med Fader og Broder at aflægge Be­ søg ombord i dette herlige Skib, hvorfra Dannebrog vajede, og høre vort danske Sprog omkring os. Vi af­ talte at tilvifte vore Landsmænd et Farvel fra »the Narrows «, naar de skulde forlade Amerika. Det var en klar og dejlig Morgenstund; da Afskedssaluten lød til Batterierne, og vi igjennem Kikkerten saae det stolte Skib nærme sig, hejsede vi et Dannebrogsflag, som til vor Glæde blev bemærket ombord, hvor vi kunde øjne et pludseligt Røre; man ilede til Flagstangen, Kom­ mandoen gaves, og hurtig fløj deres Flag til Gjenhilsen op og ned ad det lange Flagreb tre Gange, medens det herlige Skib passerede Løbet langt nede under den høje Pynt, hvor vi stod, og nu, spredende sine Sejl, hurtig fjærnede sig paa det umaadelige Ocean, medens vi atter nedtog vort danske Mærke, der nok for første Gang1 havde været plantet paa denne Kyst. Der er Øjeblikke, som med ubeskrivelig Magt gribe Følelserne — dette var blandt disse. Handlingen var simpel, kort og natur­ lig, men den vakte ikke desto mindre en dyb Hjemvee hos os Alle. Men forinden havde min Fader alt i Marts Maaned dette Aar modtaget den officielle Meddelelse om, at hans Ansøgning om Afsked med Pension og Tilladelse til at opholde sig i Amerika var bevilget, og til samme Tid fik min Broder sin definitive Udnævnelse som Chargé d’Affaires og Generalkonsul sammesteds, den Stilling, min Fader havde beklædt i tredive Aar. Fader modtog ved den Lejlighed Dannebrogssølvkorset. De gik Begge til Washington, Fader for at tage Afsked, Broder for at præsentere sine Kreditiver, i hvilken Anledning den galante Præsident Pierce bestræbte sig for at sige dem