GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

4 6

lingerne, dømme og give Raad til Karaktererne i Stykket, naar disses Handlinger stride imod Fornuft og Dyd, og op­ fylde den Tid, som vi kalde Mellemakterne, med Sang over Tragediens Moral. »Der er noget højst Poetisk i Brugen af Koret paa denne Maade. Schiller har søgt i »Die Braut von Messina« at bruge Koret, men har fejlet ved ikke at holde sig strengt til det Gamle, nemlig ved at gjøre det til medvirkende i Stykket i Stedet for til Til­ skuere, der dømme og udtale deres Mening. Jeg tvivler ikke om, at det gamle græske Chorus jo kan blive brugt med Fordel ved det nyere Drama, men for at begribe det maa man see dets Virkning ved en virkelig Opførelse.« Han havde saaledes mange Adspredelser i Berlin foruden den Interesse, han tog i sine Studeringer, og hvorom han udtaler sig i sit Brev af 2 ide Maj dette Aar: »Jeg seer paa de Aar, jeg har at tilbringe ved Univer­ siteterne i Tydskland, med den største Tilfredshed og Glæde, da jeg veed, hvor meget det vil gavne mig i at erhverve et godt Grundlag til at bygge paa. Og hvad Adskillelsen fra Eder Alle angaaer, da vil den dog ej blive saa frygtelig, som vi have tænkt os, thi hvor Kjær- lighed er saa inderlig som mellem os, er ingen Frastand stor nok til at sætte Skranker for Tanken — daglig at sees er ej nødvendigt for at tilfredsstille Følelserne, thi vi kunne see i hverandres Hjærter og vide, hvad der slaaer, og kunne fremkalde et levende Tankebillede, naar Læng­ selen opstaaer.« Og han har Ret, den kjærlige Broder. Vi have maaskee aldrig været mere i hinandens Tanker end netop under Fraværelsen, og det ej blot dengang, men i hele Livet, og selv nu, da Graven dækker over ham, vore elskede Forældre og en kjær Søster, føle vi To, der ere tilbage, at vi leve ganske i Tankerne med dem, lige som deres Aand vist er med os — Savnet vilde ellers dræbe.