GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

36 o g synes ret at være en hellig Lund, bestem t kun for Andagt og T ilbedelse. Ej er det at undres over, om Steder som dette have i en fjern overtroisk Oldtid ind­ gyd t M ennesket en hellig Æ refrygt og Troen paa, at de vare Guders særlige Opholdsted. Sandelig, en herligere og mere glimrende Throne end N iagara-Vandfaldene kunde ikke tænkes for Guden Neptun, ej heller et mere paradisisk Opholdssted for Havets Nymfer eller Skovens Alfer end denne yndige 0 med den stille Lund, svøm ­ mende midt imellem de mægtige Vandfald, hvor en evig Musik lyder af Fugles Kviddren og Kilders sagte Rislen, led saget af Vandfaldets dybe Bastoner og Bølgernes stadige Takt-slag. Saaledes var det Indtryk, denne Naturscene frem­ kaldte hos mig, da vi vare der. Senere, ak! er m eget af det Skjønne forandret ved B ebygg else, ved store A n ­ læg og den V indskibelighed, der trænger sig hen over­ alt, hvor store Naturkræfter kunne benyttes med Fordel. Terrapin-Taarnet, som længe stod imod, er nu ogsaa forsvundet og dermed maaske Niagaras m est imponerende Punkt. Fra Niagara to g vi til Buffalo, en Søstad ved Erie- Søen, og derfra hjem gjennem New -Yorks og Pennsyl- vanias yndige Egne. M in B r o d e r s S tud en teraa r . Med 1840 b egynd te et Aar, fuldt af Bekymring for o s A lle. Min Broder havde Aaret i Forvejen fuldendt sit Kursus ved Philadelphias Universitet o g længtes efter at tage fat paa nyt Arbejde. Han havde tænkt paa at kunne bane sig en Levevej som Ingeniør i Amerika,