GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen
36 o g synes ret at være en hellig Lund, bestem t kun for Andagt og T ilbedelse. Ej er det at undres over, om Steder som dette have i en fjern overtroisk Oldtid ind gyd t M ennesket en hellig Æ refrygt og Troen paa, at de vare Guders særlige Opholdsted. Sandelig, en herligere og mere glimrende Throne end N iagara-Vandfaldene kunde ikke tænkes for Guden Neptun, ej heller et mere paradisisk Opholdssted for Havets Nymfer eller Skovens Alfer end denne yndige 0 med den stille Lund, svøm mende midt imellem de mægtige Vandfald, hvor en evig Musik lyder af Fugles Kviddren og Kilders sagte Rislen, led saget af Vandfaldets dybe Bastoner og Bølgernes stadige Takt-slag. Saaledes var det Indtryk, denne Naturscene frem kaldte hos mig, da vi vare der. Senere, ak! er m eget af det Skjønne forandret ved B ebygg else, ved store A n læg og den V indskibelighed, der trænger sig hen over alt, hvor store Naturkræfter kunne benyttes med Fordel. Terrapin-Taarnet, som længe stod imod, er nu ogsaa forsvundet og dermed maaske Niagaras m est imponerende Punkt. Fra Niagara to g vi til Buffalo, en Søstad ved Erie- Søen, og derfra hjem gjennem New -Yorks og Pennsyl- vanias yndige Egne. M in B r o d e r s S tud en teraa r . Med 1840 b egynd te et Aar, fuldt af Bekymring for o s A lle. Min Broder havde Aaret i Forvejen fuldendt sit Kursus ved Philadelphias Universitet o g længtes efter at tage fat paa nyt Arbejde. Han havde tænkt paa at kunne bane sig en Levevej som Ingeniør i Amerika,
Made with FlippingBook