GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

af Vandfaldet. D a Fader følte U lyst til at gaae derover, gik jeg alene. Broen, som fører ud til Taarnet, har intet Rækværk, men var bred og stærkt bygg et og kan pas­ seres med fuldkommen Sikkerhed, uagtet Vandet strømmer med rivende Fart under den. Jeg ilede hurtig over, steg op ad den mørke V indeltrappe og gik ud paa Galleriet, der omgiver Taarnet. Her stod jeg indhyllet i en Støv­ regn, the spray, og saae ned i det frygtelige Svælg, hvori Vandfaldet styrter sig, medens Bølgerne slog vildt mod Taarnet, saa det rystede. En rædsommere skjøn Scene kan vistnok ej tænkes. Overalt omkring de vilde Bølgers Rasen, i det Fjerne den umaadelige Indsø, nærmere de skovkrandsede Øer o g Kyster, Vandfaldets vidunderlig glimrende Farvepragt, Taagen, der stiger som en Sky­ støtte op fra D yb et, Vandfaldets frygtelige Larm, der snart lyder som en fjern Tordens Rullen, snart som dybe Drøn fra Underverdenen — A lt dette forenet er over­ vældende i sin Virkning paa Sandserne. Man bæver, man svimler, og dog stod jeg længe tabt i navnløs Be­ undring, lænende mig begjærlig ud over Rækværket af Galleriet og stirrende ned i det kogende Svælg. En ubeskrivelig Fø lelse greb mig, mit Hjerte bankede, det var, som om jeg maatte styrte mig ned i den rædsomt pragtfulde Grav — var det Begyndelsen til den Svimmel­ hed, som sig es at være saa uimodstaaelig? Med Magt rev jeg mig bort fra Taarnranden, løb ned ad Vindel­ trappen og tilbage over Broen til Fader og Therese, der ventede ved Nedgangen, og hvem jeg naaede, ligesom forfulgt af usynlige Aander, uden at have vovet at kaste et eneste Blik tilbage . . . Goat Island, der strækker sig fra Randen af de Klipper, der danne Vandfaldene, som styrte ned paa b egge Sider af denne skovdækte, yndige 0 , er ligesom befæ stet af Havets mægtige Bølger