GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

Faders Erklæring, at den skulde afgaae til den fastsatte Tid, rystede Mange betænkelig paa Hovedet, og mistroisk bemærkede man, at det havde dog været sikkrest at oppebie dens Komme, forinden man havde anmeldt dens Ture. Imidlertid indfriede min Fader sit Løfte til A lles Forundring, idet »Caledonia« næste Formiddag — rigtig­ nok kun to Timer efter dens heldige Ankomst — afgik paa det fastsatte K lokkeslet. Havde Dampskibsfartens Indførelse mødt en saa stor Modstand i det entreprenante England, som alt er om­ talt, kan man forestille sig de Vanskeligheder, den maatte finde i Danmark, især i de Tider, hvor alt N yt blev seet med mistroiske Blikke, og hvor man desuden frygtede for dens Indgreb i bestaaende Forhold. Man hang stærkt ved det tilvante Gamle, og min Fader maatte derfor kæmpe sig frem imod de urimeligste Fordomme, som til Exem p el at det blev ham forbudt at lade Dampbaa- den løbe ind i H avnen paa Grund af Fare ved Ilden til Maskineriet. U ag tet hans energiske Aand overvandt alle Vanskeligheder, havde han dog paany ogsaa kun Skuffelse ved denne Lejlighed, idet han ej saae sig istand til at varetage dette Foretagende, indtil det kunde blive indbringende efter de store Penge-Udgifter, det havde medført, som det jo er Tilfældet med enhver Entreprise, der fra N y t af skal sæ ttes i Gang. Han h a v d e . desuden en større Land-Ejendom i Sjælland og en Plantage i Vestindien. Efter nogen Tid saae han sig derfor nød­ saget til at overdrage »Caledonia« til Etatsraad Hvidt med Forbehold af 3/s af Netto-Indtægten ved Damp- baadsfarten til Gunst for os, hans Børn. Selv rejste han nu atter ud til Vestindien. Hans Beretning om dette A fsnit af hans Liv lyder som fø lg er: »I Aaret 1822 blev Auditør og Advoccihis regius- Embedet paa St. Croix ledigt ved Hr. Over-Auditør