GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

138

o v erg ik alle tidligere. M in B rod er følte nem lig T ran g til H vile o g S tyrk else for A a n d o g H elb red efter den an stren gen de T id , han i saa m ange M aaneder havde gjennem gaaet, o g beslu tted e derfor at g jø re en T o u r til »the L a k e s «. D en io d e A u g u st tiltraadte de R ejsen. M in S øster E leon ora har altid væ ret min B rod ers m est y n d e d e L e d sa g e r paa hans T o u r e ; d e n ød derfor b e g g e tilfulde disse E nglands dejligste E gn e. Jeg vilde øn sk e at kunne op ta g e min S østers sm ukke B reve fra denne herlige T ou r, m en d et vilde føre m ig fo r vidt. K u n enkelte Glim t a f hendes Skildringers rige Indhold væ re det m ig tilladt her at gjen give. »E fter en uafbrudt R e js e m ed Jernbanen fra 10V2 M orgen til 10 A fte n « — skriver hun — »naaede vi til Penrith. H æ ste D a g fort­ satte vi R ejsen fra Penrith i o g H orn o g i det sk jøn n este V e jr til U llsw ater, den m est rom antiske a f alle S ø e r n e ; den erindrede m ig gan ske om F orm er af B jerge, som , da de ere d e næ rm este ved G ræ ndsen, have i fjerne T id er tjent som V agttaarn til at u dspejde F jen d en ; m ed lidt Indbildningskraft kan man tæ nke sig fra d en ene B jergtop til den anden. D et t o g o s en T im e at sejle o p ad den n e skjønne S ø til et sm ukt C ottage-H otel, h vor B jergen e slutte sig sam m en om S ø e n som v e d D elaw are W ater-G ap . H er t o g vi en lille K a lesch e til T o m ed et Par livfulde P on ies, som K u d sk en fortalte vare de foregaaen d e D a g lø b n e afsted i halvanden T im e, føren d d e ku n de standses — m ed denne R ek om m an d ation fortsatte vi v o r R e jse til W inder- m ere.« M en det er for vid tløftigt at g ive Skildringen a f denne herlige K jøretou r gjen n em de d ejlige E g n e til den endnu dejligere v e d W in d erm ere, h v or de van drede om kring

S tage Coach m ed P ostillon

»the H ud son H ig h la n d s «, de skjøn n este

» ®the beacon' lighted« o g Signalet givet