GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

i39 Søens y n d ige B redder, k ryd sed e over til R ydal, D igteren W ord sw orth s H jem , o g næ ste D a g atter to g videre i en let K a lesch e. , »V e jre t var atter id ag (den 13de A u gu st) herligt, o g den sidste T id s h y p p ig e R egn har gjort Naturen saa vidunderlig sk jøn o g frisk som i Foraarstiden, V ellu gt af nyslaaet H ø o g en D uft a f talrige B lom ster strøm m ede os im øde. V i k jørte langs den henrivende skjønne W in d erm ere-S ø til A m b lesid e o g R ydalw ater, en ganske lille S ø, til G rassm ere, n o g e t større end den sidste o g den sød este a f dem alle, om given a f de yn digste Bjerge, der bu gn e a f F ru gtbarh ed. Naar man har passeret dette G osen , h v or man kunde øn sk e at b o e o g b y g g e for stedse, bliver E gn en m ere alvorlig o g vild, B jergene antage d e m est g rotesk e Form er, V e je n stiger højere o g højere indtil d et stejle, ø d e B jergpas Dunm ails-Raise, h vor G ræ ndselinien er m ellem W estm orelan d o g Cum ber- land. F o rb i T h irlem on t frem byder V ejen en uendelig V ariation a f d e sk jøn n este P rospekter, o g paa een G ang aabner sig for En d et pragtfuldeste S y n : man seer ud over en frugtbar, udstrakt D al m ed den fortryllende D erw entw ater til V en stre o g en anden S ø, Bassenthwaite, lige n ed en for, b e g g e om givn e a f de m est maleriske Bjerge. D erw en tw ater er den stolteste af disse herlige Søer. H er va n d red e vi om et Par T im er blandt de m ageløse B jerge, steg i en Baad o g roed e til E nden af Søen. A ften en var yndig, vi vare b e g g e i stille B e ­ undring af den henrivende Natur, der her foren ede A lt, hvad tæ nkes kan a f Skjønt. A t væ re fri for Jernbaner, L o k o m o tiv e r o g deres vilde H ylen o g R ø g , at leve saa aldeles i B esku elsen a f N aturen er N oget, je g ej har nydt i den G rad, siden vi rejste A lle sam lede i »the blue M ountains o f Penssylvania« o g m ed B roder i Chester V alley i sam m e Stat. Naar vi saa vare trætte, lejrede