GamleSkibeGamleHuse_1959

Dannebrog vejede naturligvis over Vestindisk- guineisk kompagnis besiddelser, det være sig i Vestindien som i det afrikanske Guinea. Men besad man de tre dansk-vestindiske ejlande m edfuld højhedsret, saa var kompagniets ejendomme i Afrika i hovedsagen indskrænket til handelsloger ogforter. Anlægget a f det her viste Fredensborg blev paabegjndt 1 J 3 6 .

Det var i det hele taget den almindelige regel, at den afgaaende guvernør blev rakket frygteligt til af afløseren, som saa til sin tid led samme skæbne. Dog ikke Wærøes, Søren Schiellerup hed han. Alle var enige om hans fo r­ træffelighed, hvide saavel som sorte, ikke mindst de sidste: »De sørgede over ham som over en fader, nogle løbe forvildede omkring, færdige at aflive sig selv, og aldrig er nogen europæers død saaledes bleven beklaget paa disse kyster«. Og denne berømmelse naaede han efter blot ti maaneders regeringstid. Deri lignede han nu saa mange af sine kolleger. Alt i alt var det et risikabelt job at være »opperhoved«. Ikke mindre end 2 g fulgte efter hinanden imellem 1703 og 175^3, og adskillige døde derude. Deres hovedopgaver var jo at skaffe elfenben, guld og - slaver, den sidste kategori ogsaa senere end 1 734. Kompagniet maatte bøje sig for planternes krav og bidrage til at fremskaffe den nødvendige arbejdskraft til sukkermar­ kerne. Et forsøg paa at lade hvide afløse de sorte var ikke faldet heldigt ud. Holmsted havde ment, om man ikke kunne erstatte negerslaverne med»fat- tige og ørkesløse mands- og kvindepersoner, som herfra kunne udføres . . .« Det blev bekendtgjort i hele kongeriget, at alle, gifte som ugifte, der ville for­ søge sig som agerdyrkere eller haandværkere paa St. Croix, kunne melde sig paa kompagnikontoret paa Christianshavn, mandfolkene udstyret med en flint og en kaarde. De ville saa gratis blive befordret til øen og der faa anvist jord eller 77