GamleSkibeGamleHuse_1959

Denne tryksag er et stykke erhvervspropaganda fr a det lS . aarhundrede, en opfordring til indfødte danske om at melde sig som kolonister til Vestindien. Man prøvede denne udvej, da det viste sig, at indførslen a f negerslaver fr a Guldlysten kun var lidet lønnende.

PLAÇAT. [eb iîDiiBelitiesOînjefîÊrfg«Bore»n(fcrtiaabigfîe3fc- l t)e=fonae6og#rrcs aUeniaabiiifîc & t u m ^eotiimg/ Wm af PRÆSES os b lR EC T EU R ERN E for fct m m oûm y«* SaiiffcScjîinbiffe ogøuinciifcCompagnief>ermeî>Iiefietibtgiott: at fombetiffecrai puatt fle,at jofaabeli)cr i SanbenefontpaaanbreØtø&er finbeg baatougifte oagifte«PccfoncrogFamilier, bmlfefatMEmploy, SQrçboggorncitifle, ogberfocfunbe ftolbe rabtlig'tat abipergeS&rebctpaaanbreØtøber,utlbct^ctrâSjoitgeligISajeltet» perreøemme. ©aberiilft ubfunbtnïmligbeb, peballtrbenlFbemclte¡teatrêftongl.5»a)efft5..yujppriiicligeømimc, i betat enbrelaffaabait* ne funbebeferbreè»ebbeØanffcColomer i America,ogbec,ubiet»armt ogfcugtbarSanb,fmbe tilftraffelig ¿pbolb og 2 e»e=SRibbel,»eb erc^glubogSirbeibe. îbfrunbe,faa»eibe,|om»ibc at omgaaeémebplantningog kt«tubigobsBelftanb/fomogmgiftcoggifteXenoner,fomilbcttenebcr iSanbctformettcr elerUnber3Rciter@»cm newbØuffet SOerft ogPlantagienie,eller ogtntare(igirbereéi>anb»erfer,faafbm ioificnmrnb/fWuurlBfitøf, ®mcbe,f&øbfere,^iulm«(fulbebentjbefaaoelfriTransport bib, fomogfrillnberbolbmgaf3Rab og©rifftunbetoepeé,inbtilbefommetuSanbet,b»ørbern,fom oibe»a« ØCUuuC vCiil TUuillvrp lu u>uiitVMiyv^puivvw/luuw viuu yuiuituc muiyE ¿øtiuuuy mvA/iupitgiuci i uijjc af Plantagernes grugtct , og etterbnpbe aib mueligAs£ftence,famt aUebePrivilegier oggribeber , fomCo- lonicn crforiinbf,men 6 crørigetiUabcbattageSicnefte ogccicctr figaftrøé*an 6 octf cr , fom 6 ebeftbi 6 cogtunbe. iioor« bo«etinOrcé ,at 6 eaUc bortxm forfcet mcb loWigPafi ogenbsi»aal,og forionebmcbnobturftigeJtlabccafUlbcnog£m< net, famti oo>flaber, oa£Ran 6 «>

22 slaver, 0°; rederen var blevet paa Madagascar! Man havde mistænkt ham for at ville overrumple skibet sammen med »de sorte« og var tilsidst sejlet fra ham, der saa rnaatte trøste sig i sit ægteskab med en negerprinsesse. Det havde faaet ham til at give pokker i »negotien, skibets eller folkenes konservation. . . Mr. Barrington havde diverteret sig med at infengere og gøre alt sig paa det kærligste for hans beagtede sorte prinsesse iagtholdelse . . .« Det var nu noget de ofte fik skyld for, de hvide derude i det fremmede, at de lod sig friste af de sorte pigers yndigheder. Det gjaldt —naturligvis — baade høje og lave, ja, ikke mindst »opperhovederne« ! »Horen, spillen og drikken er hans største divertissement«, hed det om en af disse —og om en anden, at han førte et liderligt og skammeligt levned. Det var lystelige efter­ retninger at faa i København, ikke mindst hvis dette leben var til kompagniets skade. Som nu Wærøe, der ikke blot beskyldtes for »slet husholdning og liderlig comportement«, men ogsaa bedrog sine principaler efter evne. Han beholdt baade elfenbenshandelen og de bedste slaver for sin egen mund, stærke mandfolk eller unge kvinder med staaende bryster ! Tilmed slægtede hans to døtre faderen paa! Allerede det, at de modsat andre hvide talte »negersk« til fuldkommenhed, var i sig selv mistænkeligt. Alle tre, den gamle mand og de to pigebørn, blev sendt hjem som arrestanter af efterfølgeren. Samme skæbne fik andre baade før og efter Wærøe!

7 6