GamleSkibeGamleHuse_1959

adelige herkomst, om hans forfædre tilbage i flere generationer, som Stor­ britanniens hersker, kong Karl, udstedte i 1629, stod og staar fremdeles at læse i Helvads lille oktav. Det er dér gengivet paa tysk, mens det oprindelig var skrevet paa latin. Originalen er nemlig ogsaa i behold, noget makuleret ganske vist, oa gemmes nu i det danske rigsarkiv. 7 O O o Hvorfor mester David paa saa sent et tidspunkt af sit liv har lagt vægt paa at faa sit adelskab bekræftet, vides ikke. Kongen havde baade før og efter den 7 o o tid i sine skriftlige henvendelser tituleret ham som en adelsmand, Os elskelige mester David? Selvom Christian IV i hvert fald næppe ved given lejlighed havde ment, at skibsbyggeren fortjente denne tiltale, dengang han lod ham spærre inde paa Dragsholm slot. Om han saa ogsaa ikke helt delte skæbne med sin nok saa berømte landsmand, jarlen af Bothwell, der som bekendt først forlod sit fængsel, da han skulle bisættes i Faarevejle kirke. Balfour slap ud, da man skrev anno 1 6 1 7 , og blev atter kg]. skibsbygmester. Saa tidligt som i 1^97 havde han arbejdet i kongens tjeneste og bygget en galej i København. Sidenhen virkede han rundt om i kongens riger og lande, i Skaane og Sønderjylland, saavel som i Norge, samt endelig paa selve Bremer- holm, datidens orlogsværft, og i løbet af en lille snes aar var den række krigs­ fartøjer blevet til, som Helvad opregner. Og det var stolte skibe, store skibe de fleste af dem, skibe der blev foretrukket for andre af den danske flaades. »Argo« var en overgang kongens livskib, indtil det i 1606 maatte vige til anden­ pladsen, vige for det højtpriste »Trekroner«, der vakte stor beundring under kongens besøg i England det aar, »udsmykket med forgyldning og andre mage­ løse kunstarbejder i en saadan grad, a t . . . mange tusind mennesker drog blot af den grund til Gravesend, hvor det laa for anker, for at se det«. Det skal endogsaa have været paa 1 300 tons eller 6-700 læster, som man dengang reg­ nede med herhjemme, kæmpestort efter den tids forhold. Man var ellers holdt op med at bygge de meget store orlogsskibe, som en tid lang havde været paa mode. De var relativt smaa, datidens fartøjer i begyndelsen af det 17 . aar- hundrede, kølen i almindelighed kun en fyrretyve alen lang og de andre maal naturligvis tilsvarende. løvrigt var »Trekroner« som andre af datidens gængse type, noget korte og bredbugede, med den lange snabel i forstavnen og det høje agterkastel, mere eller mindre ødselt udsmykket med billedskærerværk, maling og forgyldning. Sommetider sørgede kongen selv for udførelsen af disse mere dekorative ar­ bejder, mens skibsbygmesteren kun skulle gøre skibet færdigt »med økse og navr«, altsaa udføre det egentlige tømmerarbejde, vel at mærke med sine egne folk. Kongen skulle kun stille mandskab og redskaber til raadighed, naar skibet skulle skydes af bankestokken i søen, altsaa ved stabelafløbningen, som gerne formede sig højtideligt til lyden af pavker og trompeter.