GamleSkibeGamleHuse_1959

Gulnet og plettet er det pergamentsbrev, der beviser, at det var en skotsk adelsmand, som startede det allerførste skibsbyggeri ved Grønnegaards havn paa Christianshavn, hvor der siden har været skibsværjt indtil vore dage, og hvor B &^W stadig hævder stedets trehundred- aarige traditioner.

ar&m raajmar

,

,}

'>■ ■ Å/>

f e

'///G .•

¿’'yvtiUtiøatX't?, ir2iiaiu#fe; % -': v&Qfm

endda og byggede mangt et orlogsfartøj for Christian IV, rundt om i landet, som man dengang brugte det, nemlig i nærheden af de skove, hvor skibstømmeret var hugget, men ogsaa »for Christianshavn«, altsaa i eller ved Grønnegaards havn. »I, velbaarne David Balfour, har efter Kgl.Majestæts befaling og bekostning opbygt mange adskillige store skibe, blandt hvilke er højligen at berømme det skib, som kaldes De tre kroner, desligeste Recompens, Argo, Justitia, St. Anna, Pønitens, Makarel, Jupiter, St. Peter, Trost, den lange galej, nok en galej, Hummeren, Postillion, Sælhunden, Flyvende Fisk, Haren, Mynden, O l­ denborg, prammen, som kaldes Skæltudsen, og mange flere, med ogsaa de to store skibe, som nu staa paa stabelen, eder til en besynderlig ære og berøm­ melse paa eders kunsts og dueligheds vegne.« Det er fjerde Christians kalendariograf, Nikolaj Helvad, den flittige ud­ giver, blandt andet af de første danske almanakker, der skriver saaledes i en bog, trykt i aaret 1630 og tilegnet David Balfour, en »Almindelig dansk Navneboa«, som den hed, med fortolkning af de gængse fornavne. Det var selvfølgelig til ære for skotten Balfour, at den lærde mand videre skrev om de mange fremmede, folk af andre nationaliteter, der var indvandret gennem tiderne og ikke blot havde g jo rt sig fortjent ved deres virke her i landet, men tillige øget beholdningen af de danske slægtsnavne, ogsaa de adelige. Blot at David Balfour ikke efterlod sig afkom, der kunne føre hans stamme og navn videre. Hans tretten børn døde alle før han selv. Men det vidnesbyrd om hans

I?