GamleSkibeGamleHuse_1959

Den nye ejer Hans Levin var brygger, men ellers som de følgende skibs­ kaptajn. Værftet forblev i den følgende periode ikke længe paa samme haand. Levin fulgtes allerede 1790 af Joh. Henrik Haste, og denne i 1800 af Hans Krøyer, som straks det samme aar solgte til Svend Jensen. Han afløstes 1 8 1 7 af J. M. Jensen, for en gangs skyld en søløjtnant, der imidlertid allerede 1 8 1 9 solgte halvdelen af værftet til endnu en skibskaptajn Lars Nielsen Birch. Den anden halvdel maatte han imidlertid fire aar senere afstaa til den mand, som allerede 1 8 1 9 havde af købt Birch hans halvpart, den mand, som hidindtil var den mest bemærkelsesværdige blandt værftets ejere, ja en af de mærkeligste københavnske borgere gennem alle tider, Laurids Nikolaj Hvidt. L. N. Hvidt havde paa det tidspunkt, 46 aar gammel, allerede et bevæget liv bag sig. Født som søn af en velhavende næringsdrivende var han blevet O O O student kun 14 aar gammel i 1 79 1 og allerede fire aar senere teologisk kandi­ dat. Men ved faderens død tre aar derefter overtog han dennes store hørkram­ forretning. Han tog borgerskab som grosserer i 1799 og naaede saaledes at faa slutningen af den blomstrende handelsperiode med, inden den gav bagslag. Ogsaa til ham personlig. Allerede 1 801 led han tab, og 1807 mistede han alle sine skibe, ja, som med ét slag hele sin formue, en tønde guld, som man sagde. Efter at have været børskommissær traadte han i 1 8 1 6 atter ind i køb­ mandsstanden og naaede at blive nævnt som hovedstadens betydeligste skibs­ reder. Aaret før han købte halvdelen af Jensens plads, var det første dampskib paa hans initiativ kommet her til landet, det berømmelige »Caledonia«, som han selv overtog i 1 82 1 . Om den meget betydelige rolle, han siden spillede i den udvikling, som førte til den politiske frigørelse, skal her ikke tales. Det var jo kun kort, han var ejer af værftet paa van Ostens plads, og mon han overhovedet har haft til hensigt at beholde det? I hvert fald samme dag som han lod tinglæse sit auk­ tionsskøde paa den sidst erhvervede halvdel af Jensens plads, den 26. maj 1 823, blev der læst skøde fra ham selv paa den hele plads til hans svoger, en mand, med hvem han stod i nært medarbejde, og en mand, der vel ikke kunne naa ham i politisk betydning, men overgik ham som storhandelsmand, fabrikherre og skibsbygger, nemlig til »grosserer og ridder« Jakob Holm.