GamleSkibeGamleHuse_1959

Tegneren har her vist udsigtenfr a Engelskmandens plads henimod v. Ostens, som den var i 18 3 9 , men billedet har saamcend ogsaa gjld igh ed , naar det drejer sig om tilstanden halvhundrede aarfø r i tiden, ja , maaske endnu tidligere. Frederiks tyske kirke hæver sig bag den store affutagebjgning paa laboratoriet, mens bjgningerne til venstre laa paa v. Ostens plads. Det er ogsaa paa den, skibet staar paa bedding.

Men han stillede for store fordringer. »Der er vel næppe noget skibsværv nuomstunder, der skal kunne rose sig af den lykke at have en saa tilstrækkelig forraad af tømmer, der i nogle aar har henlagt«, at man deraf kunne udsøge lydefrit materiale. Man maatte afhjælpe dette ved den maade, man føjede tømmeret sammen paa, og det var den samme, som blev anvendt paa »de konge­ lige orlogsværver«. Halkjærs arbejde skønnedes at være fuldt forsvarligt. Forøvrigt købte Browns søn og kompagnon et par aar senere værftet. Fra Jan van der Ostens dødsbo var hans plads og værft i 1 76 1 overgaaet til sønnen Johannes van der Osten, hvis børn kadet Jan David og Sara Cathrine 20 aar senere solrte etablissementet til William Brown. Den ældre Brown var en O indvandret skotte, svigersøn af Peter Applebye, og nævnes blandt Københavns største skibsredere. Men i 1787, blot en halv snes aar senere, fallerede firmaet John & William Brown, der især havde drevet handel paa Vestindien. Til stort tab for statskassen, som havde støttet det med betydelige laan under den store handelskrise i 1 783. Paa tvangsauktionen i 1789 kostede skibsbyggervær vet paa v. Ostens plads 46.8^0 rigsdaler mod 28.000 i 1 7 8 1 , og 1 3 . 200 i 1 76 1 . Værftet var en vidtløftig virksomhed med adskillige bygninger og skure, deriblandt saavel et vaaningshus som en ankersmedje og med tvende overha- lingskraner, trende slæbesteder og tvende beddinger. T il værftet hørte frem­ deles »den liden holm« og havnen mellem denne og selve pladsen. 139