GamleSkibeGamleHuse_1959

' 'h/

1 slutningen a f lJJO ern e, da derfo r statskassens regning blev bygget en lang række mindre og større skibe paa de københavnske værfter, blev der hvert aar givet typetegninger til de forskellige slags skibe, det være sig f skerfartøjer, hvalfangere ellerfregatter, som skulle fa re paa varmen. ,, Tegning a f en grøn­ landsfarer,“ staar der paa den her viste plan.

kneb det med afsætningen, og han fik kun bygget seks fartøjer, alle fregatter, i de aar privilegiet havde gyldighed. I omtrent den samme periode var mester Ole Gad virksom paa Fabritius & Wevers værft, den tidligere kompagniplads, erhvervet af det kendte han­ delsfirma i IJ54-. Her søsattes enkelte af firmaets egne skibe, den tremastede Hukkert-galiot »Frederica« paa 102 læster, bygget i 1 7 5 6 samt snavskibet »Debora« paa 66l l2. Det sidste var opkaldt efter konferensraadens, C. A. Fa­ britius de Tengnagels frue, men naar en anden snav fra 1766 bar navnet »Ada«, var dette ikke noget pigenavn, nej, baaden var opnævnt efter en 0 ved Guinea- kysten og sikkert bygget for det nye guineiske kompagni, slavehandelssocie­ tetet, som det populært blev kaldt. Ja, der er altsaa ogsaa bygget veritable slaveskibe paa det gamle skibsværft ved Strandgade. Maaske har »Ada« fra første færd været monteret med »slavehylderne«, hvor de arme sorte skulle stuves sammen. Men - sandt at sige - var det, bortset fra en enkelt uheldig rejse, et af de slaveskibe, der i gennemsnit havde den mindste dødeligheds­ procent. Ja, en enkelt tur blev tilendebragt med tab af blot een procent af den sorte menneskelast. Mester Ole Gad havde forøvrigt, i den periode, da kolonierne baade i Afrika og Vestindien blev drevet for kgl. regning, været betroet til at bygge paketbaaden »St. Croix«, løbet af stabelen hos Fabritius & Wever i aaret 1762. Ogsaa sidenhen arbejdede man her for »Hans kgl.Majestæts egen høje regning«, som i 1 7 7 1 , da et krigsskib, en »bombardér-galiot« var under bygning. Fra værftet var tillige leveret en velindrettet muddermaskine, men de helt store skibe kunne man ikke paatage sig at bygge, her saa lidt som paa de andre værfter sønden for Knippelsbro. For de fartøjer, som skulle gaa igennem der, var 281/2 fod i bredden det absolutte maksimum. 133