GamleSkibeGamleHuse_1959

- ' f/SSzf

Det dekorative udstjr, navnlig a f agterspejlet og gallionen, spillede til langt ned i tiden en stor rolle. Tegningen viser udsmyk­ ningen a f paketbaaden ,,Sankt Croix“ , b jg getfo r kgl. regning a f mester Ole Gad hos Fabritius <&_ Wever lf/6 2, og forøvrigt siden ombjgget til snavskib.

fim am trtkr ¿ i /&pc tZ& é'rci/x.fm . f&V s É / i

sluttede 1 7 2 1 . Af de koffardiskibe, der hørte hjemme i København i aaret 174.5, var kun cirka en snes stykker af hjemlig oprindelse, og nogle endda blot »fortømret« eller ombygget paa københavnske værfter. Men ikke mindre end halvdelen af disse, allesammen nybygninger, havde et og samme ophavssted, nemlig »seignieur Andreas Bjørns skibsbyggerværv«. Det var et ret storslaaet foretagende, dette »byens første partikulære skibs- byggerværv«, som denne driftige mand havde anlagt nogle aar før, paa opfyldt terræn, det omraade som nu udgør W ilders, Krøyers og Grønlandske handels pladser. Materialerne til opfyldningen var forresten tildels hentet fra de store udgravninger til Dokken. Og i 1740 løb den første nybygning af stabelen paa det nye værft, fregatten »Enigheden« paa 74 kommercelæster, blot et par aar efter fulgt af de større skibe, »Dokken« paa 1^8 og »København« paa 208 læster. Til dem sluttede sig flere fartøjer af forskellig type og størrelse. Men naar det siges, at skibstømrer Jakob Rasmussen Lund i 1 744 byggede galiotskibet »Jomfru Birgitte« paa Andreas Bjørns »skibsbyggerværv og kran­ plads«, mon saa ikke dette arbejde er udført paa det mindre værft ved Grønne- gaards havn, som han havde købt netop aaret før, i 1 743 altsaa. Og maaske er ogsaa andre af hans skibe bygget her, inden han i 1 748 atter afhændede værftet. Sidst i 4orne var det, v. Osten forlagde sin virksomhed fra Nyhavns hoved til sin nye plads ved laboratoriet, og omtrent samtidig begyndte Applebye anlægget af sin plads i det samme nabolag. Foreløbig var deres virksomhed dog for intet at regne mod Bjørns, der i 1749 byggede ikke mindre end syv koffardiskibe af forskellig drægtighed, det ene paa over 200 læster. Men med hans død det følgende aar var det slut med den storslaaede virksomhed paa hans plads. Siden tog Applebye teten, takket være den ham tildelte statsstøtte, som han fra 1 7/^9 kunne hæve, naar han byggede skibe paa over 60 læster. Alligevel

1 32