GamleKongensKjøbenhavn

78

K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden

Sange og Jodlen gjorde megen Lykke. Pavillonen blev da talrig besøgt, og selv det smukke Kjøn af Kjøbenhavns Elite begyndte at indfinde sig; men dette blev i en endnu højere Grad Tilfældet, da Italienerne Perricin i og Annato med sidst­ nævntes Hustru bleve engagerede af Monigatti for at give Aftenunderholdninger. Ligesom de fleste Italienere kunde hverken Perricin i eller Annato rose sig af at være kunstnerisk uddannede Sangere, men deres Stemmer vare smukke, deres Sange ligeledes, og de gjorde stormende Lykke, hvoraf n a tu r­ ligt fulgte, at Fortjenesten stod i Forhold dertil. Annatos Kone spillede Violin, men sang ikke; de Lo andre akkompagnerede sig selv med stor Virtuositet paa Guitar og Mandolin, og de lod det ikke blive ved paa en ligefrem Maade at foredrage deres Sange, men de sang navnlig Buffoduetter i Karakteren og gav dem en dramatisk Udførelse, som havde noget uvant og hø jst tiltrækkende for Publikum. Derhos udøvede det frem ­ mede, smukke Tungemaal, hvori de foredrog deres Sange, el mægtigt Trylleri, og tiel kan muligvis antages, at del er disse Sangere, Perricin i og Annato, der allerførst have vakt Sma­ gen for italiensk Sang og Musik hos os Kjøbenliavnere. Om Æ g teparret Annato fortælles der, al del rejste til SI. Peters­ borg, hvorfra Annato paa Grund af saavel mundtlige som skriftlige uforsigtige'Y ttringer blev transporteret til Siberien; Perricin i derimod giftede sig med en Kjøbenhavnerinde og fæstede Bo her for bestandig. Den Furore, som de nævnte italienske Sangere gjorde, over- straaledes om muligt endnu af Kjøbenhavnernes Begejstring for et P a r franske Sangerinder, der nogle Aar efter en Sommer spillede og sang i Monigattis Pavillon. Vore unge Løvers Hjer­ ter vare dengang ligesaa let fængelige, som de ere det nu, naa r el P a r smukke Øjne udskyde Brandpile. Sangerinderne vare franske, og de vare smukke, og de brugte deres Øjne med en ualmindelig Fæ rdighed — og hvo kan saa undres over, at der skete et græsseligt Nederlag. Hertil kom, at disse Sangerinder ankom hertil i den Periode, da, som det hed, Folkebevidstheden var vækket af sin Dvale, da Frihed, Lig­ hed og Broderskab vare Ord, som isæ r den unge Verden førte i Munden. Hvilken Lyst var det da ikke, naa r disse Sanger­ inder, ganske friske hidkomne fra Revolutionens Arnested, istemte Marseillaisen og Parisiennen ; hvilken Gammen al støde med Stokken mod Gulvet som Akkompagnement, og naa r de saa istemte Omkvædet: „Aux armes, citoyens! Formez vos bataillons!“ troede de i Begejstringens Hede, at de af Gud