GamleKongensKjøbenhavn

76

k jø b e nhavn eri for 50 til 6 0 Aar sideh

anden musikalsk Underholdning. Bierfiedlere og Sangere, der drog 0111 i Gaderne og opvartede med Musik og Sang, sku ­ ende længselsfuldt op til Vinduerne, havde vi vel en Del af; i Teltene i Dyrehaven producerede sig vel Harpepiger og Guitarister, thi Harpe og Guitar vare den Gang yndede In ­ strumenter, men fremmede Dyrkere af den ambulante Poly-

hymnia, som , senere gjæstede os i Hobetal, indtil de for en- del afløstes af indfødte „Kunst­ nere og K unstnerinder41 i San­ gerpavillonerne, naaede sjæl­ dent saa hø jt op til Norden, da Rejsen saavel til Lands som til Vands var baade vanskelig og kostbar, og Haabet 0111 F o r­ tjeneste ikke stod i Forhold lil Risikoen og Faren. Dette m aat­ te den Feruzziske Fam ilie be- kjende. Denne Familie, tydsk af Fødsel, bestod af Fader, Mo­ der og endel voxne Børn, som dels producerede sig paa for- skjellige Instrumen ter, dels ud ­ førte Vokaln umere, da flere af Familiens Medlemmer besad smukke Stemmer. Saavidt e r­ indres var det i 1823, at Fam i­ lien Feruzzi kom hertil og be­ gyndte at give Koncerter paa lio fthea lre t og i Knirschs Sal

i Hotel d’Angleterre. Denne Begyndelse var nu re t glimrende, men desto sørgeligere var Slutningen. Formodentlig var den musikalske Sands ikke dengang saa meget udviklet hos det kjøbenhavnske Publikum , at det ret kunde vurdere den Fer- ruzziske Families Præ stationer; Besøget blev ringe, Fo rtjene­ sten rettede sig naturligvis derefter, ingen kunstelskende Mæ­ cenas havde Barmhjertighed nok til at tage de arme Feruzzer under sine Vingers Beskyttelse, og tilsidst drog de 0111 fra Værtshus til Værtshus for paa denne kummerlige Maade at friste deres Liv, indtil et barm h jertig t Skib førte dem bort fra det utaknemmelige Kjøbenhavn, der dengang saa ilde vidste at skjønne paa sande Fortjenester. I Heibergs Vaudeville „Den otte og tyvende J a n u a r “ mindes denne Fam ilie i følgende Vers af fjerde Borger: