GamleKongensKjøbenhavn

70

Kjøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

anseligt og smukt Theater paa en af Blaagaards Parceller. Til Pantomimen var engageret den L e v i n ’ s k e Familie, be- staaende af Faderen og hans Ire Døtre, R o s a , F l o r a og E l i s a . Levin, en født Englænder, havde et meget anset Navn som Mimiker, som Pantomime-Komponist og som Ekvilibrist samt som Harlekin i Pantomimen, og hans Ire unge, meget smukke Døtre havde allerede paa udenlandske Theatre e r­ hvervet sig stor Anseelse ved deres graliøse Dands og ved deres Optræden i Pantomimen, hvor Rosa spillede Colum- bines Rolle. Af andre Medlemmer kan nævnes Linedandser- og Akrobatfamilien L o n g u e m a r e . E fter daværende Blades An­ meldelser, hvorved de støttede sig paa udenlandske Blades Vidnesbyrd, lovede disse Forestillinger en ualmindelig In ­ teresse og en stor Tiltrækning; men disse Forventninger bleve ikke saa lidet skuffede. Tingen var nemlig den, at Levin som den, der forestod Pantomimens Arrangement, bragte sine egne Kompositioner til Opførelse, der efter engelsk Tilsnit vare meget forskjellige fra de Casorti’ske. Del var saakaldte For- vandlingspantomimer, beregnede paa et engelsk Publikum, og hvis frem trædende Egenskaber bestod i en Række frap ­ pante Forvandlinger, i en bestandig Afvexling af Dekorationer, af Spring og Kunststykker, men uden den sammenhængende komiske Handling, som findes i de æ ldre italienske Panto­ mimer. Den langsomme italienske P jerro t, der med sine ejen­ dommelige Bevægelser afgiver en saa karak teristisk Modsæt­ ning til den altid i livlig Bevægelse spillende Harlekin, maatte h e r vige Pladsen for den nationale engelske Clown, som vel er kejtet og uophørlig gjør dumme Streger, men ingenlunde skal være langsom i Fæ rd og Væsen. Dette faldt slet ikke i Publikums Smag, og det kunde aldeles ikke forsone sig med Savnet af den „hvide Mand“. Dertil kom, at Levins H arle­ kin mere var Springeren og Ekvilibristen, end den oprindelige italienske Maske, og Longuemares Pantelon var ogsaa en hel anden end Kassander i Pantomimen, saaledes som Figuren var kjendt fra Vesterbros Morskabsthcater. Kun Rosa Levins Co- lumbine og hendes Søstres Dands syntes man rigtig om, men det var ikke nok lil at fængsle Publikum. Det er ikke Hen­ sigten her at skrive Nørrebros Theaters Historie; det er nok at anføre, at efter en Existens af et P a r Aar, under hvilken Be­ styrelsen paa forskjellig Maade søgte at bringe de forfaldne Af­ færer paa Fode, vå r det en Fallit nær, som kun forebyggedes derved, at Thea tre t en skjøn Dag gik op i Flammer. Saaledes var det forbi med Konkurrencen for det Kuhn-