GamleKongensKjøbenhavn

68

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

søge Raad. E fter at liave adspurgt Casorti om forskjellige Ting, erklærede Lægen, at han kun vidste ét Raad, det nem­ lig, at Patienten skulde søge Adspredelser, og at han saa- ledes en Gang imellem skulde besøge Casortis Theater for al more sig over P jerro ts grundkomiske Narrestreger. „Ak, ja ,“ svarede Casorti, „dette Raad vilde jeg gjerne følge, naa r jeg blot var i Stand dertil.“ — „Hvorfor ikke?“ spurgte Lægen, „De h a r jo vel nok Raad lil en Gang imellem at spendere en tre Marks Penge.t£ — „Det er ikke Aarsagen,“ var Svaret, „men der er en anden slem H indring; jeg skal sige Dem, at jeg hæn­ delsesvis selv er Casorti.“ Forestillingerne bestod foruden Pantom imer af Linedands og ekvilibristiske Kunster. Som Linedandserinde udmærkede sig især Mad. P r i c e , Moder til A d o l f og afdøde J a m e s P r i c e , en meget smuk ung Dame af en imposant Figur og med dejligt sort Haar, som i lange naturlige Lokker bølgede ned ad hendes Skuldre. Denne hendes Færdighed gik i Arv lil hendes Søn, C a r l P r i c e , der udmærkede sig som Bajazzo og Ekvilibrist, men døde i en ung Alder. De fleste af Pricerne medvirkede ogsaa i Pantom imerne i Forening med andre Med­ lemmer af Selskabet, saasom Jfr. C a s o r t i , senere gift med Violinspilleren J o a k im P e t o l e t t i og Moder til Jfr. P e lo - l e t t i , som ha r medvirket ved det Volkersenslce Pantomime­ selskab paa Tivoli, Mad. F r i c h o n , L e d e t , den forhen om­ talte P a r a n , og W i n t h e r , gift med en Datter af den ældre Price. E fter at Selskabet havde spillet paa Hoftheatret i Aarene 1801 og 1802, gav det om Sommeren Forestillinger i Dyre­ haven og om Vinteren i et Lokale paa Vesterbro i en d e r­ værende Ejendom (nuværende Nr. 70, Slagtermester Ebstrups Sted), indtil del opnaaede at bygge sig et eget Theater paa en Plads lige overfor Skydebanen. Æ ld re Folk ville endnu mindes den graamalede Bygning, der laa indenfor et Gitter­ værk, og hvorpaa der med hvide Bogstaver, omgivet af Kun­ stens Attributer, et Minervahoved, en Maske osv., var malet „Morskabstheater". Saavidt vides, var det i 1818, at dette The­ ater toges i Brug. Der blev i Reglen spillet 0111 Sommeren og E fteraaret, og disse Forestillinger vare næsten altid godt be­ søgte al‘ alle Samfundets Klasser, naturligvis mest af Børn, skjønt Voxne ogsaa gjerne drog derud for at gotte sig over P je rro ts Løjer. Af og til foretog Selskabet 0111 Vinteren en Kunstrejse i Udlandet. E fter den æ ldre P r ces og Casortis Død i Tyverne under-